Om byggingen av veg til Skurdalen 1881

Til Storthinget.
Oppe imellem Fjeldene, omtrent midt imellem Hallingdal og Nummedal, ligger en afsides Fjeld bygd, kaldet Skurdalen, af hvilken en Del hører til Opdal i Nummedal, medens den anden Del hører til Hol i Hallingdal. Den har altid været uden Veiforbindelse saa vel med Nummedal som Hallingdal. Transport til og fra denne Bygd har om Sommeren maattet foretages paa Kløv, og selv om Vinteren, når Slede kan benyttes, har man som oftest vanskeligt for at komme frem, da der selvfølgelig ikke bliver gjort noget, saasom ved Sneplaugkjørsel eller Snebrydning for at holde Veien oppe. Nåar Folk skal til Hol, hvor Sognekirken findes, maa de som oftest arbeide sig frem paa Ski; Konfirmanderne — Gutter fom Piger — maa benytte Ski. Befolkningen har naturligvis til alle Tider følt Savnet af en Veiforbindelse og da Kravet paa saadan stedse blev sterkere og sterkere, besluttede endelig i 1870 Kommunebestyrelsen i Aal og Hol, hvilke Kommuner den Gang udgjorde et Herred, at bevilge Midler til Anleg af Vei fra Ustedalen i Hol til Skurdalen, en Strekning, der udgjør formentlig omtrent henved 1 Mil eller nøiagtig 15,080 Al.

Af den daværende Amtsingeniør i Buskeruds Amt blev der i 1869 udstukket Veilinie og foretaget Overslag, hvorefter Veien tilligemed en Bro blev kalkuleret til 1658 Spd. 102 Skill. Aals og Hols Herredsstyrelse bevilgede et Beløb af 900 Spd., Amtskommunen 300 Spd. og Resten tenktes tilveiebragt ved frivilligt Bidrag af Distriktets Indvaanere eller ved yderligere Bevilgning af Kommunen.

I Aaret 1876 forelagde Amtsingeniøren Redegjørelse for Arbeidets Gang og daværende Stilling, hvoraf det fremgik, at der indtil da var medgaaet 1175 Spd. 100 Skill., og at man da kun var naaet 7132 Alen frem; det viste sig altsaa, at man med det oprindelig kalkulerede Beløb vilde opnaa at faa oparbeidet omtrent det Halve af Veien. Der blev da begjæret yderligere Bevilgning af Kommunen. Men i Mellemtiden var det bestuttet, at Aals og Hols Herred, der indtil da — som anført — havde udgjort et Distrikt, skulde deles. Delingen af Herredet fandt kort efter Sted, og bidrog Aals Herred ved Opgjøret en Gang for alle 380 Spd. Samme Aar bevilgede Amtsformandstabet atter 300 Spd. og Hols Herred bevilgede ved Beslutning af 3die September 1877 ogsaa et Belob af 800 Kroner.

Efter det af Amtsingenioren i 1876 meddelte Overslag, var det øienfynligt, at Beløbet var for lidet, — og det har desverre vist sig, at heller ikke dette Overstlag var rigtigt. Den nuværende Amtsingeniør i Buskeruds Amt har paa Foranledning meddelt, at der nu efter den sidste Bevilgning er udført lidt over Halvdelen af Arbeidet, men at der endnu tiltrenges et Belob af a. 6400 Kroner. Indvånerne i Skurdalen ere gjennemgaaende i smaa Kaar, og magte saaledes ikke at bidrage synderligt til Arbeidets Udførelse; — de har bi draget noget ved Arbeide in natura og ved at levere Materialier til Broen o. f. v. og lidt ville de vel ogsaa herefter bidrage, men af nogen Betydning bliver det ikke. Hols Kommune er som bekjendt den fattigste i hele Amtet og maaske en af de uheldigst stillede Kommuner i det hele Land. Etter de 5 sidste Aars Skatteligning udgjør Formuen og Indtegten pr. Individ kun henholdsvis Kr. 247.00 og Kr. 32.00. Skatterne — navnlig Fattigskatten — er der imot meget betydelig. I saa Henseende kan anføres, at hele den skatbare Formue kun er 449,343 Kr. og Indtegten 64,184 Kr., saaledes at der for Tiden udlignes 7 Kroner 50 ørre pr. skatbart Tusinde af Formuen og 4 Kroner pr. skatbart Hundrede af Indtegten. Der er forresten desuden andre Foretagender, som visselig snart maa iverksettes; — navnlig bliver Kravet paa at faa en Kirke til sterkere og sterkere (der er nemlig kun en Kirke i dette vidtstrakte Prestegjeld). Herredets Matrikulstyld udgjør 405 Daler 12 Skilling. En saa betydelig Udgift som den ovenfor omhandlede til Skurdalsveien formaar Distriktet derfor ikke at bære.

Erkjendelsen heraf var det, som foranledigede Hols Kommunebestyrelse til i Møde den 6te Oktober 1880 at fatte saadan enstemmig Beslutning:
„Ordføreren bemyndiges til enten at indgaa med underdanigst Andragende til Regjeringen om Kongelig Proposition til Storthinget eller med Andragende direkte til Storthinget om, at Hols Kommune bliver tilstaaet et passende Statsbidrag til Fortsettelse af Veianlegget Ustedalen—Skurdalen i Hol.»

Idet Undertegnede, Kommunebestyrelsens Ordfører i Henhold til denne Beslutning i Ærbødighed henvender mig til Storthinget med Andragende om en Bevilgning, stal jeg til hvadforan er anført, endnu tilføie, at man ikkehar noget Haab om at erholde yderligere Bidrag af Amtet, saalege ikke Hols Kommune ser sig istand til at bevilge Resten, og at Arbeidet derfor nu vil komme til at afbrydes, hvorved de allerede anvendte fra 8000 Kroner ialfald foreløbig maa ansees for bortkastede. Jeg skal videre bemerke, at Hol paa Grund af sin vidtstrakte Beliggenhed har en meget betydelig offentlig Vei, idet Distriktet bestaar af støre meget lange Dalfører med hver sin Veilinie og at der paa Veiene findes mange og tildels kostbare Broer. Den samlede offentlige Vei ndgjør 42 Kilometer.

Som en Omstendighed der turde tale til Fordel for Bevilgning af Statsmidler i dette Tilfelde, skal jeg tillade mig at fremheve, at den omhandlede Vei vil danne Begyndelsen til en Forbindelse mellem de nu uden Veiforbindelse værende Dalforer, Hallingdal og Nummedal, idet som ovenfor anført Skurdalen ligger paa Grendsen og delvis tilhører begge Fogderier. Nåar engang Veien i Nummedal ogsaa fortsettes til Skurdalen, hvilket skal kunne ske paa en forholdsvis let Maade, er Forbindelsen istandbragt. Jeg tillader mig at henvise til Amtsformand Stabels trykte Forhandlinger for Aaret 1876 Pag. 44—48 samt til Busteruds Amtsingeniørs for ventende Forklaring angaaende Sagen, og tillader mig dernest i Henhold til Alt hvad ovenfor er anført at andrage om: At der af Statskasfens Midler maa blive bevilget et Beløb af 4000 Kroner til Udførelse af Veianlegget Ustedalen—Skurdalen i Hol i Hallingdal, idet Hols Kommune i ethvert Tilfelde vil være taknemmelig for hvilketsomhelst Beløb, der maatte blive bevilget i denne Anledning.

Ærbødigst
Lars Hammersbøen.
Formandkabets Ordfører.

Bilag 1.
Hr. Fogden i Hallingdal.
Vedlagt tillader jeg mig herved ærbødigst at fremsende Andragende til Storthinget om Bidrag til Veianlegget Ustedalen—Skurdalen i Hol, Jeg tør andrage om Deres Anbefaling for Sagen, og at Andragendet derefter tilstilles Sorenskriveren og Amtmanden til forventende Anbefaling, idet Amtsingeniørens Udtalelse ogsaa bedes indhentet. Sagen bedes derefter expederet direkte til Storthinget eller oversendt Storthingsrepresentant Skattebøl. Sagen bedes expederet snarest mulig, da samme skal vere indbragt for Storthinget inden 15de Februar førstkommende.

Hammersbøen den 28de Januar 1881.
Ærbødigst
L. Hammersbøen.

I Anledning af den omhandlede Ansøgning skal jeg paa Grund af den til mig stillede Opfordring ikke undlade at meddele, at Hols Herreds Almue er betynget med en betydelig Gjeldsbyrde og at Distriktets økonomiske Tilstand er høist mislig. Det er vistnok rigtigt, nåar det i Ansøgningen er anført, at Hols Kommune er den fattigste i Buskeruds Amt, medens der vel er nogen Overdrivelse i Åttringen om, at den skal være en af de uheldigst stillede Kommuner i det hele Land. At denomhandlede Vei er af største Vigtighed for Skurdalens Almue kan ikke være tvivlsomt. Hallingdals Fogedembede den 3die Januar 1881.
I. Thorsen.

Idet jeg henholder mig til foranstaaende Erklering fra Fogden i Hallingdal, skal jeg blot tillade mig at tilføie, at jeg ikke indser Muligheden af, at Hols Kommuue, der paa Grund af Distriktets ulykkelige økonomiske Forholde kun med megen Vanskelighed kan tilveiebringe, hvad der udfordres til Bestridelse af dens ordinære Udgifter, skulde vere eller i en nogenlunde nær Fremtid blive sat istand til at bestride de Omkostninger, som ville vere forbundne med en fortsat Oparbeidelse af den omhandlede Vei, for hvis Fuldførelse der fra Distriktets Side allerede er bragt faa forholdsvis store Ofre.
Hallingdals Sorenskriverembede, Iste Februar 1881.
F. Meidell.

Oversendes ærbodigst Storthingets Presidentstab. Jeg tillader mig at anbefale Ansøgningen paa det Bedste og stal indstrenke mig til at fremheve følgende Omstendigheder, der synes mig at tale for Bevilgning i dette Tilfelde:
1. At Kommunen paa en vis Maade blev for ledet til at paabegynde Arbeidet derved, at den daværende Amtsingeniør Bjørnson gjorde et altfor lavt Overslag.
2. At den fattige Kommune Hol dengang var sammen med et større Distrikt, som ved den
endelige Adskillelse var uvillig til at bidrage den fornødne Sum til Arbeidets Udførelse.
3. At Veianlegget ikke udelukkende kan betragtes som en Bygdevei, da det, etter hvad
Ordføreren og Amtmanden har anført, og efter hvad der ogsaa er mig personlig bekjendt, vil danne et Led i en Veiforbindelse mellem de store Dalfører Hallingdal og
Numedal.
4. At Kommunen fortiden er ude af Stand til at fremme Foretagendet, som derfor vil blive
afbrudt, hvorved den allerede anvendte Bekostning vil vere spildt, — ialfald for en
lengere Tid.
Christiania den 15de Februar 1881.
O. L. Skattebøl.

Fra stortingsforhandlingene 1881. Research og transkribering av Olav Sataslåtten d.y.

Bildet tilhører Hol bygdearkiv og er tatt mye senere, mellom 1920-30

Reklamer

2 kommentarer

  1. Hei, igjen, Olav, i 1886 vart Olav Sletto født i Hol. Det er interessant tenkje på at handlinga i dei fyrste Per-bøkene (Per Spegil og Per Sjøl) er lagt til ei tid som ligg kloss opptil den tida som blir skildra i brevet til Storthinget i 1881. Sletto kallar seg idealrealist. … Har du meir kvardagsrealisme frå slutten av 1800-talet og framover eit par tiår på 1900-talet på lager?

    Liker

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s