«Fæsteröllet i den hallingdalske Dialect» i Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie. 5, Samfundet for det norske Folks Sprogs Historie, 1838.

 

Ivar Madsen Wiel (født 20. mai 1711 på Strømsø (Drammen), død 9. mai 1756) var en norsk fogd og topografisk forfatter. Wiel er først og fremst kjent for sitt verk Beskrivelse over Ringeriges og Hallingdals Fogderi, som ble skrevet i 1743, men først trykket 60 år senere i «Topographisk Journal for Norge». I denne bygdebeskrivelsen leverer han en del verdifulle historiske opplysninger og skriver i stor utstrekning om distriktets oldsaker og folketradisjoner. Wiels’ Beskrivelse over Ringeriges og Hallingdals Fogder inneholder en liste over ord og uttrykk fra Hallingdal, og listen dannet utgangspunkt for den mer kjente oversikten utarbeidet av prest i Ål Caspar Jakopson Hansen og Andreas Wulfsberg Grøtting.

Andreas Wulfsberg Grøtting var presteson, lærar, busatt i Ål i barndommen, deretter Nittedal. Han samla dialektord og hjelpte Peter Christen Asbjørnsen med å samle eventyr. Det finst stoff om han i Hallingdal i biletkunsten (1984, s. 36-37) av Nils Ellingsgard og i Aal bygdesoge (1955, band 2, s. 176-178) av Kristen Svarteberg. Han samla hallingord samans med presten Hansen, ei vikteg kjelde for Ivar Aasen.

«Uagtet Hallingdalen er beliggende i Agershus Stift, og kun omtrent 12 til 23 Milde bortfjernet fra Hovedstaden, har den dog hidtil næsten været som et terra incognita. Man besidder derfor liden eller ingen kundskab til Folkets Tungemaal, til dets Sæder og Skikke. At udbrede noget Lys ver det Mørke, som hidtil har ruget over denne Egn, er hensigten nærværende Fortælliing. I henssende til Sproget, da haver næsten hvert Sogn sin eiendommelig Udtale af flere Ord, og er derfor Skrivemaaden i efterfølgende Fortælling om et Fæsterøl i Aals Hovedsogn noget forskjellig fra det leverede Stykke om et Gravøl, passeret i Hoels Anner. Saaledes til Gr. Udtales Ordene paa sidstnævnte Sted bredere end her: h. ain, ai, ait –flaire – raid – kjømaister o.s.v. U. ein, ei, eit- fleire –rei reid – kjømeister o.s.v. Aa eller o Lyden er her almindelig , medens i hiint overalt Lyden af ø finder Sted f Er. Baare – haande – saang – got o.s.v. H. Børe – bønde – søng – gøt os.v. Vil man iøvrigt lære at kjende den Hallingdalske Dialect i dens Renhed, da søger man forgjeves at finde den hos de i Kjøbmænderne sig opholdende Hallingdøler, der for det meste have forvandlet sit naturlige Modersmaal, sin ægte nationale Dragt og Character m.v., men hos de høit oppe i Fjeldbygderne boende Folk, der ikke ere komme i nogen – eller idetmindste i liden – Breørelse med Kjøbstædboeren.

Fæsterøllet.
«E ha vaari i fleire Lag i Væt, men Fæsterøle hjaa’n Sveidn i hina Viku va et jøle Gjæstebø. Dæ gjik saa aansamt te taa alle Slagji, saa dæ va Umraaln. Vil du lye ette, ska e fortælja de taa alt fraa dæ fyste te dæ siste.

E kom, som Skikken æ, naa dæ æ so langt burte, Dagen fyriaat. Um Morgun, endaa e va tile uppe, va Brui alt reidd. Ho hadde jo grume Buna, aa Reidna, som nokon kunna ha, anna el o hadde ‘kji Skospennu, men rau Traaie, Korilstein haarlag, rosut Fyrklæ aa overmaatele ven Duft. So dæ li utpaa Morgun litevetta, foer Folke te koma, aa Kjøimeistern sto utte Dydne støt, for aa bea in, te Stugo va mæt. Bru aa Brugom soto paa fremre Borkrakkænda nemmast Skaapi aa dei gamle Folkji i Hægsæte, so alle, som komo, skul helse paa i haande a atelike ynskji dei Lykke.

Daa dæ va taahelsa, kom den fyste Kjællarman aa skjækkte us ein Dram, Reiekjærringji mæ ei Ruimebrølæfse, rat ette henna den are Kjællarman mæ si Øltankar, som ga us ein Ølskjænk i ein liten Trebolle, kringum ei Beel. So alle hadde daa taaæta detta vetle, dei hadde faatt, sto Brufolki uppat taa Krakji, aa svivo aaven te eit lite Beel, aa Følki sto aa gjingo, som det sjølv vilde.

E sat aa tænkte, muntru me inkji sko snart ut. Nett so dæ va, dæme sa Kjøimeistern, at dæ lei te den Ti me ‘kji længer kunna drygji, men maa te snugge uss snart te Vegars. Han begynte daa straks te aa fæske Brufolki i Hægsæte, Værforældro ve Rosskape aa dei Kjærringadn, som voro mæst varan, ova Bore burt igjønum, sea are, alt mæ de gjik aat Bore. Fræmst paa Borkraksænda den æste taa Skjyldingo, Brøradn deire derette, aa so viar. Daa alt va daa taagjort mæ Sessingen, var dæ skjækt ein Dram kringum Bore aa atelike frame, aa Ølskaalidn vorto telike sent um.

Kjøimaistern gjik burtaat Skaape, ba alle tigja, la so ut ei Tale for Brufolko. E minis got, kos han begjinte, dæ va mæ dei Oro: «eit milt Or stil Justa», aa so han hadde taatala, saang eit Vers. So tok han haande aat Brugome, aa synte hono, at han skulde fyst ta Far sin aa sea Mor si i haande, mea takka Kjøimeistern hass Forældru for kor Dagen han hadde vaare i deires Hus, mæ viare.

So voro dei reiug te reise. Kjøimeistern resleidde utte, koss dei skulde kjøire, at dæ skulde være ein Man aa ei Kjærring anna kor, aa ette va dæ Guta aa Jentu. Mæ di sama dei løsa or Gara, viste me kji Ore taa, , før dæ kom eit Skøt, so hestadn sprotto høgt i Være. Kjællarmænadn sprongo neum huse, stoo der te Fære hadde raa se te, aa dei govo ein Dram aa ein Ølsjkenk aa ynste dei Lykke paa Reisa.

Me komo te Ti’ars i Kjyrkja; men me kommo ikji atte fyri Avdagningen. Aa for ei Rungling daa alt kom in i Stugo. Dæ va noko te Arbei, før Kjømesistern hadde fæska Altsama; dæ va vist seks Borsætninga, aa so slik Leiting, før han fann alle. Mea Brure gjik in, sprang dæ jamsies tvo taa Ungkaro, fatta Brure, føre o aat yttro Ænda paa Bore. Brugommen sætte Kjømeistern i Hægsæte, aa næme hono ein vetug Man, som va bra talandes.

No skuldæ Prute um Brue begjynne. Brugommen va so satt, han dugde inkje te forsvara se, men Manne, so va sat næma, maatte prute istan for hono. Dessa Guttadn voro so ubegjærli, dei ville ha fire Tusn for o, men Man bau dei fire hundre. Detta svala dei um i lang Ti, paa sidste vorto dei foreint, at Brugomen maatte kausonere, at han telike mæ Manne skulde bittala Pæingadn te Marimæss.

So fyrst fongo me Brue aat Hægsæte, aa so skuldæ dæ skjænkas ei Kaupskaal paa handeln. Kjømaistern las for Mate, aa Folkji begynte te æta. Dæ va mykje te go Mat, aa Søe deire va hærjale got, fordi dæ va nihatt mykje Treak, saa dæ va taa Lagji.

Daa dæ va taagjort mæ Ætingen, aa mæ de sama e takka for Mate, slæpte Ein eit Skøt igjønum Dydne, so e qvakk so, at e dat mæst ne. So alle hadde vaare ve Bore, begjynte dei te danse. Den friskaste Dansern tok Brue, som Skikji skul væra den fyste. Brugomen skule no fyst ha dansa me Brue, men han kunna inkji, aa so satt han are te danse for se. So skulja dei danse tryaa Dansa mæ henna for, alle dei friskaste Danseradn. Dæ hælst ei Ti.

Rett so dæ va, vart Brure burte. E va me so forundring, for ho bar aav, men straks derette kom dæ ei Kjærring inn ette Brugomen. E gjik ette, men dei sogo kji me. Dei reiste uppi eit Loft, men som dei voro inkomne, læste dei att for se. E stilla me uppu Readn, aa saag in ijøno Nyklæhøle, der fæk e sjaa, at Reidna vart taahatt, aa dei flætte o uppat. Brugomen tok hætta, sætte den so sakte nepaa huvu henna, sea kom dæ ei Kjærring aa stælte so fint paa o, som o skulde væra. Ho spurte Brugommen: kæm sæt du o paa for? For me sjølv, sa han; sea stællte dei o bærre mæ Slør aa Stell.

Daa dæ va daa færigt, tok o up sin Brænneviinsbuttel or Kistun sin, skjækkte fyst Manne si, sea vart han kalla Man aa hona Kjærring, ga so alle so voro i Lofte. Daa e forsto, at dei vilde utaat, sprang e neat, so dei inkji saago me. Dæme gjik Brue fyri i rette Bryllupsstugun, sjækkte so fyst Værfar si, han tok Glase i haande, ynste henna te Lykke me Hættun, ba o væra velkomen aat sit Huus. So sjækkte o Værmor si, hona gjore sama leise, so Man hadde gjort, gjik so Brue i Dansarstugu aa sjækkte alle, som voro inne, aa sea dansa Brue mæ nokon for mæ hættun paa.

I hina Stugu soto alle gamle Mænadn aa dei, som inkji kunna danse. Me hadde inkji anna moroe us mæ, anne me toko uss te svæa. Dæ va ein litor Gut, som hadde so snjellt Maal; han soto me lydde paa længji, men dæ va ei Garpebryggje, han helt alder up. Daa dæ lei paa Naatte, fore Folkji te snugge se te, Fremanjentudn te Sængs, aa Lage slutte den Naatte. Mea Jentudn skulde burt læggji se, følde dæ mæ taa Ungkaro. Der vart eit Aalmes huus. Alle Gutagdn skuldæ ha kort sitt Fang hjaa alle Jentu. So alle daa hadde faatt Fang, reiste støste Deilen, are ell dei, som ikji vorto vanda hjaa Jento.

Um Morgun kom Kjøimeistern fyst in, daa laag dæ svav for i sin Sta. So dei foro te vækre se, fongo dei ein Dram aa noko vefalt bite te, la se so atte eit lite Beel. So dæ lei noko utpaa Morgun, somo Folke or Gaaro, aa dæ va plænt like saa mykje Folk som fyste Dagen. Trea Dagen vart dæ mæ atte bee alt, aa droko aa oto, aa forlyste se aa Moroa se. Dæ rungla aaven aa te, in aa ut, aa støia som are Traall.

Tesist ba Kjømeistern alle sætta se aa tija. Han takka alle, som voro forsamla aa Sjølvefolke for alt, dei hadde kosta paa uss, sist takka han for got Samvære. Den unge Man aa Kjærring stoo for mæ fin Brænnevinsbuttel: Folje, som daa toko te bea, Belleva, maatte drikke ein Dram hjaa for, at ein hjaa gamle Manne. So reiste kor heimat te se, som høirde Bygde te. Fræmanfolkje, som voro or are Bygda, reiste inkje før um Morgun».

Dette er den første transkriberte versjonen av originalteksten i gotisk håndskrift fra 1838, gjort av Olav Sataslåtten, juli 2016. Del gjerne, men oppgi kilden. Ikke-kommersiell gjengivelse tillates.

3 Comments Add yours

  1. Johnnie seier:

    Do you have any video of that? I’d care to find out some additional information.

    Likar

  2. Monte seier:

    I am in fact grateful to the owner of this web site who has shared this fantastic post
    at at this time.

    Likar

  3. Desmond seier:

    Attractive part of content. I simply stumbled upon your site and in accession capital to assert that
    I get in fact loved account your blog posts. Anyway I’ll be subscribing for
    your feeds and even I achievement you access constantly rapidly.

    Likar

Legg att eit svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com logo

Du kommenterer no med WordPress.com-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Google photo

Du kommenterer no med Google-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer no med Twitter-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Facebook-foto

Du kommenterer no med Facebook-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Koplar til %s