Hvem var skotten Sander Sanderson, konstituert sorenskriver i Ål fra 1612?

I følge Reinton kom Sander Sanderson til Norge før 1590. Han skal ha vært bosatt i Hesjedalen utenfor Oslo, hvor han ble kjent med sin fremtidige kone, Ragnhild Asgautsdotter. Sanderson’s beveggrunner for å flytte til Hallingdal er iflg Reinton ikke avdekket, men «Segner vil ha det til at han rømde frå Skottland i religionsforfylgjingane i Maria Stuarts tid, og at det skal vera grunnen til at han stakk seg av i ein avdal som Hallingdal. Her slo han seg fyrst til i Gol, han kom dit i 1593».

dokument-sanderson-nordre-villand-1612
Dokument skrevet av Sander Sanderson 1612, bevart på Nordre Villand. Foto: Lars Reinton

Reinton siterer Sandersons ansettelsesbrev (bevart på Røo):
«Bekiender Jeg Reinolt Piperinck, sorenskriffuer udi Hallingdalen, och gjør hermed vitterlig for alle udi dette mitt obne breff, at jeg fuldkommen makt och myndighed giffuer nærværendes Saunder Saundersen boendis på Røe i Åls prestegjeld i Hallingdalen, att han på mine vegne i min fraaværelse skal haffue fuldkommen makt och myndighed att sidde udi rette i mit sted, hvor stefne
stuer eller forsamlinger om nogen rettergang i Hallingdal skeer, såvel i det nedre som i det öffre gjeldt, och i ligemåde, att skriffue, opkaste til doms och hvad for rette går, och det mig siden til hende stille, at jeg det til fulde kand ferdig gjøre och skriffue, doch at han for sin umage bliffuer derfor betalt. Men hvad anlangendes er forligelsesbreffue, skiftebreve, pantebreve och andet deslige haffuer jeg undt och oplatt hannem at skriffue och gjøre och derfor tilfulde annamme alle betalinger (sig tilgode och ikke mig). — — — — Actum nordre Strand 25. aug. 1612.> På baksidi står: «lest på laugtinget udi Ossloe den 3 sogne efter midfaste år 1615.».

I et vitnemål fra Ål nedskrevet 16. juni 1609, bevart på Roø og sitert av Reinton, heter det: «— fremkom Knud Skjervem, lensmann i Ål, efter gudstjenesten var slutt, udi menige almues nærværelse och påhørelse, oc bad os på Guds og rettens vegne giffue Sander Sanderson, med sin hustru Ragnildt Asgoudsdotter et sandt prof och vidnesbyrd, hvorledes de haver sig skikket och begangit med gammel och ung, med fatig och rig uden hus och (inden). Tilsvarende menige almue, gammel och ung, fatig och rig, som den dag var tilstede, at de betakke Sander Sanderson, både på hans embeds vegne med skreder embede och for hans skriffuelse —«.

Reinton skriver at Sander Sanderson først slo seg ned i Gol, og at dette var i 1593. Reinton siterer et vitnemål frå Gol, bevart den gang på Røo, datert 08. august 1601, der det blant annet heter: – — «att all den stund Sander Sandersen och hans hustru Ragnilde Asgodsdatter boede her i voris grend som var åtte år, haffuer de skikket sig ærlig, kristelig, trollig och vel, så at her er ingen som haver Sander eller hustru til at sige andet end det som ærligt och troligt er, och gode folk anstår ».

stridshamaren-til-sander-sanderson
Stridshamaren til Sander Sanderson.
Foto: Lars Reinton

Ivar Wiehl skriver i 1743 (senere gjengitt i Topographisk journal for Norge):
«Sorensskrivere findes at have været:
Sander Sanderssön, som efter ovenan
förte Syver Sörböns Beretning skal have været
den förste Sorenskriver her, beskikket i Overens-
stemmelsse med C4. Norske Lov af 1604— her
menes ventelig fjerde Kapitel i denne Lovs Ting-
fare Balk – da Præsterne forhen havde ikrevet
for Bönderne. Egentlig ansattes dog Sorenskri-
vere nogle Aar forhen, nemlig 1591, ved den
norske Adels Privilegier af samme Konge. Sy-
ver Sörbön melder, at Sander Sanderssön
var en Skotte af Födssel og en lærd Mand, og
at han boede paa Stave-Hougen».
Wiehl 1743, senere gjengitt i Topographisk journal for Norge.

Vi kjenner til at det var tingsted i Aal så langt tilbake som i 1508. Alexander Bugge skriver i sin bok «Tingsteder, gilder og andre gamle mittpunkter i de norske bygder», publisert i 1918:
«Fra Hallingdal kjender vi tingstederne i Aal og
Gol. I Aal heter det 1508: ‘wi warom widh stapvlen i
Aal a rettha thingstaad». Tingstedet var altsaa ved støpulen
(klokketaarnet) ved Aal kirke».
Ludvig Daae skriver i sin utgivelse «Norske bygdesagn» fra 1870 om Sander Sanderson. Det er åpenbart at Daae har besøkt Sander Røo, og at følgende er nedtegnet direkte fra Sander Røo:

1. I Slutningen af det sextende Aarhundrede
kom en Mand ved Navn Sander Sandersen fra Skot-
land over til Norge. Han var i Begyndelsen Skred-
der, men, da (i 1591) faste Sorenskrivere bleve ansatte
for at hjelpe Bønderne at dømme og i det Hele gaa
dem tilhaande i Retssager, blev Sander kaldet til at blive
første Sorenskriver i Hallingdal. Han boede da paa
Stave-Haugen ved Aals Hovedkirke. Om Vinteren
holdt han Thing med Almuen ude paa Isen af et
stort Vand ved Thorpemoen; derfor heder Vandet
endnu Thingvolden. Paa Stave bevaredes længe
Sanders Klædning, en Trøie, saa sid, at den naaede
til Gulvet, graa Benklæder med Rynker og en tre-
snudet Hat med lav, rund Pul. Paa Larsgaard i
Hol, hvorhen en af hans Døtre blev gift, sindes endnu
hans Belte, og paa Raaen (Røo) har man hans
Stridshammer.

Paa denne sidstnævnte Gaard Raaen i Hol blomst-
rer hans Æt endnu den Dag idag. Hans Efterkom-
mere i de tre nærmeste Led var Sander 2 (som døde
i Sigdal 1634), Sander 3 (død paa Raaen 1677) og
Knut, død 1711. Knut havde en Søn Jon, som var
ulykkelig i Kjærlighed. Da han ikke fik Lov af For-
eldrene til at gifte sig med den, han vilde, rømte
han til Ehristiania og lod sig hverve til Garnisonen paa
Akershus. Derfra tog han Hjemlov og fortalte, at
han skulde besøge sin Fader, men i dets Sted rømte
han videre. Der blev sendt Folk efter ham paa alle
Kanter, men Ingen kunde komme ham paa Spor. Nu
gik Odelen til Raaen over paa Kvindfolksiden, til en
Datter af Knut, som var gift til Hov i Aal. Hun
fik da Gaarden, men blev Enke, da hendes Mand Asle
Thomassen red sig ihjel i et Bryllup. Hendes Søn
var Thomas Aslesen (f 1765), derpaa kom Sander
Thomassen, Thomas Sandersen, og tilsidst den nule-
vende Eier, Sander Thomassen. Denne Mand, der i
yngre Aar har været Corporal, har et særdeles for-
troligt Kjendskab til sin Hjembygds Historie og Tradi-
tioner og har anvendt megen Flid paa at indsamle
Oldsager o. s. v. for Universitetets Samlinger.
Stamfaderen Sander Sandersens Æt, der ud-
mærker sig ved en særegen Legemsbygning, kaldes
endnu den Dag idag «Skotterne». De ere alle stærke
Folk og vare fordum frygtede Modstandere i de jevn-
lige Bygdekampe. Villandsætten, med hvem,,Skot-
terne» stundom prøvede Kræfter, pleiede at sige: Det
er ikke værdt at slaas med dem, de lade sig ikke piske.»
Mundtlig fortalt mig af Sander Thomassen Raaen».

Transkripsjon fra gotisk av Olav Sataslåtten d.y. Opphavsrett til artikkelen: Olav Sataslåtten. Gjenbruk utover sitering ikke tillatt.

Advertisements

One comment

  1. Hei – sender over litt nyare stoff omkring den mystiske Sander skotte – Per Olav Reinton er forfattar og det har stått i Under Hallingskarvet

    Helsing

    Knut Medhus

    Likar

Legg att eit svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com logo

Du kommenterer no med WordPress.com-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Google photo

Du kommenterer no med Google-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer no med Twitter-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Facebook-foto

Du kommenterer no med Facebook-kontoen din. Logg ut /  Endre )

Koplar til %s