Hornet på Strand i Ål

Ivar Madsen Wiel (født 20. mai 1711 på Strømsø (Drammen), død 9. mai 1756) var en norsk fogd og topografisk forfatter. I 1736 ble han fogd på Ringerike og i Hallingdal, og beholdt embedet til sin død.

Wiel er først og fremst berømt for sitt verk Beskrivelse over Ringeriges og Hallingdals Fogderi, som ble skrevet i 1743, men først trykket 60 år senere i «Topogr. Journal for Norge». I denne bygdebeskrivelsen leverer han en del verdifulle historiske opplysninger og skriver i stor utstrekning om distriktets oldsaker og folketradisjoner.
I Topographisk Journal for Norge. 1797/98
«Aals Præstegjæld
Hornet på Strand
Paa Gaarden Strand findes et Horn, som kommer overends i sin Dannelse med det, der anföres hos Wormium. Den videste Ende er rundtom med Kobber beslagen, 2 Fingre i sin Brede, meget stærk forgyldt; derpaa er udgrvaet et Løvværk, hvorimellem sees 2 Mands Ansigter med Krandse paa Hoveder, og 2de Qvinde-Ansigter med en Top eller topper i Hue paa, som dog ingen Kunst er i, eller zirligt Arbejde. Midt paa Hornet er og en Kobberring med 2de Födder paa, hvorpaa Hornet kan staae.
I den smaleste ende er det ligeledes beslaget med Kobber og forgyldt,en Tverhaands Brede i Lövverk udstukken, med en rund Kobberknap. Ved dette Horn er fundet, som og endnu findes derhos, en Dolk, med et tykt trekantet Blad, 2 Qvarteer og 2 Tommer lang, Hæfter eller Skaftet er af Jern, rundt med en rund Knap og en liden Srikplade(?) paa den ende Side, i alt 3 Qvarteer lang. Wormius in Monumentis Danicis er vidtlöftig i at eftersöge Horns Etymologie og Brug, men intet passer sig bedre paa de Horn i Hallingdalen, end at derivere Cornu af Keeas og Keradai. Thi den Skik, som hos Xenophontem anföres om de Thracier: Muoto fe primum falutarunt, deinde Kapa ton Theakikon nomon Kesara oeb proepinon passer sig ganske vel paa Folket i Hallingdal; og at dette Horn, som tilforn er anfört, har til saadant Brug tjent, beviser baade tradition, den hosfölgende Dolk, som har været et et Lomme-Gevær og tjent til at bruge i Gjæstebuder, som ikke gjerne löb af uden Mord og Drab, og endelig at der er endnu i Skik og Brug. Naar de kom til Gjæstebud, siges de först at have hilset hinanden med Haandtag, hvorpaa de bleve tildrukne med et Horn, derpaa satte de sig ned, og gik det da lystig til med at drikke. Naar de bleve fulde, begyndte de at larme og klamres:
Inqve reperntinos convivia verfa tumultus Assimilare freto posis, qvod sæva qvietum Ventorum rabies motis, exasperat undis. Derpaa trak man Dolken, slukkede Lyset, og lod saa træffe hvem træffe kunde, hvorved stort Nederlag ofte skede saavel paa Venner som Uvenner.
Terrigenæ pereunt per murtua vulnera fratres.
Dette er endnu des beklageligere i Brug, endskjönt man i stedet for Horn, bruger Ölkrös eller Træskaaler, og i stedet for Dolk, Tællekniv; dog er denne ugudelige Viis, og som viser en meer enf fæiik Grumhed, ved Lov og Ret meget hemmet, og hvad ikke er bleven hemmet, har Gud ved Misvæxt udrettet, da de havde lidet at drikke til Nödtörfighed, mindre til Overdaad.
Hornet er meget gammelt etter Sigende, dg kan det ikke i Ælde lignes med det forrige, som ved Næs Præstegjeld er anfört. Dersom der er tilladt at gjöre sin Gisning, da er jeg af den Tanke: at, efterdi man kan tage Beslaget af i den smaleste Ende, saadanne Horn tillige have været brugte til at kalde til Gjæstebud med og er brugt til Musik ved Gjæstebudet, da det er bekjendt, at man baade tilforn og endnu bruger meget at blæse i Horn, og maaske jo stærkere Lyd der har været i Hornet, desto större Tegn til, at der skulde falde brav Drikke. Nuomstunder er ingen Oxer der, som har saa store Horn, som dette er».

Transkripsjon ved Olav Sataslåtten

aalskirke

 

Reklamer

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s