Ivar Aasens dagboknedtegnelser fra Nesbyen 1845

Aasen skrev dette i juni 1845

aasen

HALLINGDAL.
Jeg havde besluttet først at foretage Reisen til
Hallingdal og siden gjøre en Tur til Kristiania. Jeg
satte derfor mit Tøi efter mig paa Braaten og gav
mig tilfods paa Veien til Hallingdal, da jeg ikke
havde synderlig Lyst til at tigge efter Skyds og bie
halve Dage paa den, naar samme kunde undgaaes.
Saaledes kom jeg 6en første Dag til Green i Kryds
herred {Zlh)f den anden til Gulsvig (272), den tredie
(28 Mai) til Næs (4), hvor jeg besluttede at standse.
Saaledes havde jess da spadseret miss lrem me6 Und
tagelse af een Miil hvortil jeg fik Vandskyds; men
Gangen havde angrebet mig stærkt; Veiret var varmt,
og Fødderne bleve ynkelig tilredte. Det var seent
om Aftenen jeg ankom til Næs, og jeg tog saaledes
ind hos Gjæstgiveren, hvilket de Reisende sjelden
gjøre paa dette Sted, da her er mange bedre Huse
at henvende sig til. Man havde anbefalet mig til
Postaabner Tandberg, og til ham gik jeg da den
følgende Dag, hvorefter jeg kom til at opholde mig
i hans Huus, medens jeg var i denne Egn.
De Gaarde, som omgive Næs Hovedkirke, ere saa
mange og saa tæt sammenbyggcde at de ser ud
som en By, især da flere af dem have anseelige
Bygninger og beboes af konditionerede Folk. Dalen
omgives her af temmelig bratte Fjeldsider, som ere
enten nøgne eller tyndt skovbevoxede. Dalbunden
ved den øverste Ende af Næsfjorden bestaaer der
imod af store Flader, hvorigjennem Elven løber. Fra
Kirken nedad til den saakaldte Bøie-Kleiv, som er
henved en halv Miil langt, er Veien saa uafbrudt
flad og jævn som et Gulv, og desuden omgiven af
en række smaa Gaarde. Overalt synes Jorderne
at være smaa, og Rummet temmelig indskrænket.
En stor Deel at Fladerne er Ager; Jordbunden er
meget tør og sandig; imidlertid bruger man Ager
vanding, idet man udleder smaa Vandgrøfter fra
Elvene og fører dem i forskjellige Retninger igjen
nem Aagrene.
Bygningsmaaden i de østenfjeldske Distrikter er
forskjellig lra den vestenfjeldske, blandt andet deri
at man ikke bruger Spærrer under Taget, men der
imod Aaser eller Stokke, som hvile paa Gavlvæg
gene og gaae paa langs over Huset; naar Tagfjælene
hvile umiddelbart paa disse, gaa de naturligvis tvert
opad (Reise-Tro), men ofte lægges saakaldte Uppl
ængje» over Aaserne, og da hvile Tagfjælene paa
disse og gaae paa langs. — Stuerne i Hallingdal ere
meget store; de ere deels Loftstuer, deels uden Loft
og med Sængesteder under Taget (upp i Raust’n);
forøvrigt bruges Aare eller Peis ligesom i andre Egne
paa denne Side.

Alle de Hallinger, jeg kom i Tale med, vare ven
lige, muntre og snaksomme Folk. Man har imidler
tid hørt eller læst adskillige ufordeelagtige Domme
om disse Folk, og det maa vistnok være sandt, at
Sæderne have været raae og vilde i denne Egn, og
at de tildeels kunne være det endnu. Oplysningen
skal være liden, og begynder først nu i den senere
Tid at komme sig noget. En livlig Munterhed er
herskende i Egnen og man driver meget paa Legems
øvelser og Lege. Hallingdandsen fik jeg ret god An
ledning til at see i dens egentlige Hjem; det traf sig
saaledes at der var Exercitie paa Næs, næsten den
hele Tid da jeg var der, idet Recruter, Soldater og
Landeværn afløste hinanden. Ved denne Leilighed
var der meget jævnlig Dands paa Exerceerpladsen,
og der blev gjort mangt et forsvarligt Hallingkast,
endogsaa af gamle Folk.
Hallingdragten har adskillige Egenheder; de rette
Hallingtrøier rekke ned paa Hofterne og have tre
udbugede Kiler som begynde oppe ved Skuldrene;
forøvrigt bruges nu meget de korte eller saakaldte
Rundtrøier. Mandshuerne ere runde flter Overhove
dets Form, ligesom en Kalot; de bestaae at afvex-
lende sorte og røde Kiler, hvis Spidser støde sam
men i Issen eller Toppen. Disse Huer, der have et
siirligt Udseende, bruges ogsaa i Valders, samt i
Krydsherred. Knæbuxer af beredet skind bruges
ogsaa her meget. Kvinderne bære smaa Huer, Snørliv
som lader Brystet aabent, og Stakker, som foran ere
aabne ned til Knæet. Stads synes at være lidet
brugelig, ligesom Levemaaden i det Hele er meget
simpel. — Ogsaa fra dette Distrikt ere mange i den
senere Tid udvandrede til Amerika, hvilket vel til
deels maa tilskrives de indskrænkede Næringsveie,
samt Arbeidsløshed, men især Forestillingen om de
store Fordele, som Amerika skal tilbyde.
I Begyndelsen af mit Ophold paa dette Sted havde
jeg det messet fornøieligt ved Læsning af adskillige
Bøger og Tidsskrifter, samt ved Samtaler med Post
aabner Tandberg og hans Søn, som var Kontorist
hos herboende Sorenskriver Gude, men nu opholdt
sig hos Forældrene, da han maatte holde Sengen
formedelst et slemt Saar han havde faaet af et
Gevær paa en Jakt. Vi læste og samtalede og mo
rede os fortræffeligt; men denne Fornøielse blev des
værre pludselig afbrudt derved at den ene af os døde.
Kontoristen, hvis Saar ikke vilde læges, blev over
faldt al et Slags Krampefeber, der bortrev ham i
hans mest blomstrende Alder, Hans Jordefærd, som
blev besørget al Sorenskriveren, skeede med megen
Høitidelighed, og Præsten Stangs Tale paa hans
Grav var særdeles vakker»
Efter omtrent sex Ugers Ophold i Hallingdal, be
gyndte jeg Tilbagereisen den 14de Juli; jeg reiste
atter tilfods og hvilte paa de samme Steder som
paa Fremveien.

Fra Reise-Erindringer og Reise-Indberetninger 1842-1847
Transkripsjon: O. Sataslåtten

Reklamer

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s