Adolph Tidemand overvar det åtte-dager lange bryllupet på Gulsvig i 1849

«Man vil se, at her er en ejendommelig gjensidig Paavirkning af Literaturen paa Kunsten, af Kunsten paa Literaturen: der
aander Festluft over det Hele: var det Sommer i den unge norske Kultur, var Literaturen og Kunsten nu dragne til Sæters for at vederqvæge sig i Fædrelandets friske Fjeldduft, saa var dette„Sæterjentens Søndag».

tidemand

Og her i denne skjønhedsfyldte Luft hørte Tidemand hjemme vi kunne forstaa, at det var med glade Følelser, han Vaaren 1849 til
traadte sin fjerde Studierejse i Norge. Dobbelt glædelig var denne
Rejse, fordi den indtraadte samtidigt med den Anerkjendelse, „Haugianerne“ fandt i Berlin, hvor den store Guldmedalje og Medlemskab af Akademiet blev Tidemand tildel for dette Billede, og tillige fordi han
paa denne Rejse for første Gang kunde medtage sin Hustro og sin lille
Gut. Auspicierne vare de heldigste, og Rejsens Begyndelse svarede til dem — idet vore Rejsende paa Gulsvig ved Krøderens nordre Ende kom lige op i et storartet, ægte-gammeldags otte Dages Bondebryllup omkring den 11te Juni, som de fik bivaane næsten fra Begyndelsen til Enden. Det var Ole Gulsvik, Ejeren af den bekjendte gamle Gulsvikstue, som holdt Bryllup med Bygdens fagreste Jente, Ingeborg Gulsvik. Her drog hele det norske Bondebryllups Festlighed med Kjøgemester og Spillemænd, med „Skaal“ og Hallingdans forbi ham; hele Tiden tegnede han, hvad der bød sig, og efterat det Hele var forbi, maatte Bruden den 21de sidde for ham i sit Bryllupsskrud – som han saa, inden han forlod Gulsvig, kjøbte af hende. (Efter Ingeborgs mundtlige Udsagn).

Det var Indtrykket af dette Bryllup, der senere fremkaldte Farveeskizzen: «I et norsk Bondebryllup “, der imidlertid aldrig
blev udført. Rejsefølget gjorde naturligvis, at Tidemand denne gang ikke fulgte sin gamle Vane at skjære tværsover Dalene, han gik altsaa videre opad Hallingdal til Nes, hvor de bleve nogle Dage, da Sneen endnu midt i Juni laa højt paa Fjeldet. Efter
en Afstikker til Aal, hvor de vare den 26de Juni, droge de da Hemsedalsvejen frem og ned i Lærdal, hvorfra de over Gudvan
gen og Voss, som passeredes den 2den Juli»

Reklamer

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s