Reiseruter i Hallingdal rundt 1874

Fra boka «Norge» av Nils Christian Tønsberg , utgitt 1874 i  Christiania, Udgiverens forlag

norge

Fjeldveie i Hallingdal.
Ved Fjeldveiene over Aaserne mellem Hallingdal og Hemsedal undgaar man den store Krog rundt Golsbakkerne. Aaserne ere temmelig lave og flade, og Veiene,
der gaa mellem en Masse Sætre, er i Regelen lette at finde. Af de talrige Veie kan følgende to mærkes:

1. Torpe Kirke — Tuf i Hemsedal.
Fra Torpe Kirke gaar Veien synlig ret mod Nord, først brat opover, senere over Vidden tildels gjennem tæt Skov; fra Høiden har man en prægtig Udsigt over hele Fjeldrækken omkring Aalsbygden. Oppe paa Vidden ligger mange Sætre, blandt hvilke man gjerne vises hen til Volelidsætrene paa Grændsen af Gols Præstegjeld, Naar man derfra stiger op ad en liden Skraaning, faar man mod Nord en prægtig Udsigt udover hele Dalen, gjennem hvilken Postveien fra Christiania løber, fremover til det mægtige Skogshorn med flere Tinder. Herfra stiger man ned til Dalbunden, som man følger langs Hemsilelven opover til Broen strax nedenfor Hemsedals Kirke, hvor man kommer ind paa Postveien mellem l/4 og 1/2 Mil nedenfor Skydsskiftet Tuf, — 7 til 8 Timer.

2. Aals Kirke — Tuf i Hemsedal.
Fra Skiftet Sundre, lige ved Aals Kirke, følger man først Hovedveien i 1/4 Mil nedover, derpaa bøier man mod Nordvest og følger paa en god Kjørevei den ret vakre
Vatnedal opover, indtil Dalen bøier ret mod Vest og fortsætter sig i Vatsbygden. Her stiger man ad tydelige Fjeldveie ganske jevnt op, fremdeles i nordvestlig Retning, til
de talrige Løvdalensætre ved Foden af Reinsfjeld. Derfra holder man godt tilhøire og gaar over Løvdalsbræen nedenfor Blaabjergene, til Beithøvdsæter og videre mod Nord, og kommer saa ad en brat og temmelig vanskelig Nedstigning ned til Gaarden BakJcene i Hemsedal, hvor Bro fører over Elven til Postveien et kort Stykke ovenforMTuf. God Dagstur. Beithøvdsæter egner sig til Nattekvarter.
d) Hallingdal — Valders. Af de talrige Veie mellem disse to Dalfører kan følgende
nævnes:
1. Haftun i Gol — Svennæs i Nordre Aurdal.
Fra Skydsskiftet Haftun eller Gaarden Haga brat Opstigning 1/4 Mil, siden jevn Stigning omtr. 1 Mil næsten ret mod Nord; Fjeldvidden er flad med en Mængde Sætre.
Man tager i Baad tvers over det lange Tesievand, somskiller mellem Hallingdal og Valders. Man kommer ned ved Gaarden Stende, hvor Bro fører over Strandefjord
lidt nordenfor Ulnæs Kirke.
[Fra Haftun fører ligeledes to sydligere Veie til Valders, en paa Sydsiden af Ølsjøen til Frydenlund i Nordre Aurdal, og en til Kræmmermoen i Bagn.]

2. Ekre i Hemsedal — Vestre Slidre.
Fra Skydsskiftet Ekre gaar man mod Nord søndenfor Vannenvand og Storesjøen, mellem denne sidste og Tesievandet
op til den lille Fjeldbygd Lykkja og videre over Grændsen til Valderssæteren Fosseimsæter ved den sydlige Ende af den betydelige SvensJcensjø. Ved Sæteren
har Eieren af Fosseim Gaard bygget et stort Hus til Herberge for Folk, som i kortere eller længere Tid opholder sig her oppe ved det vakre og fiskerige Vand. Fra Sæteren
faar man Baad over Vandet, vandrer saa over Sætervidderne i Valders, helst over Fly-, Kindholt- ogGodmosætrene, og kommer ad en ikke meget brat Stigning med en henrivende Udsigt over Valdersdalen ned ved Gaarden
Fosheim, hvor Bro fører over Elven til Postveien 1/4 Mil søndenfor Skiftet Beien.

3. Ulsaker i Hemsedal — Tune i Vang.
Fra Ulsaker eller Lykkjen, midtveis mellem Haftun og Tuf, stiger man op mod Nord og gaar forbi en lang Række Sætre ved Foden af det mægtige Skogshorn (5500 Fod,) paa Nordsiden af Helsingvand. Derpaa bøier man midt for Storesjøen mod Nordvest og gaar paa Østsiden af Hundsendvand over Grændsen til Fjeldgaarden Grunken, hvor man faar Baad over Vasdraget. Veien fortsættes derpaa i samme Betning langs Smaadøla, forbi Smaadalssætrene
med det vakre Grindefjeld (5445 Fod) ret foran sig, bøier ved Nordenden af Helevandet mod høire ned til Vasendsætrene, og stiger ned i Valdersdalen ved Tune i Vang. Hele Veien omt. 1 \ 4 Mil.

4. Tuf i Hemsedal — Nystuen i Vang.
Man stiger op ved Skiftet Tuf og gaar opover Grøndalen mod Nordvest forbi en Mængde Sætre paa den østlige Side af Elven i jevn Stigning lige til Grændsen mod
Valders* Der gaar Veien langs den fossende Elv brat
tilveirs op til Fossegratjern og videre op paa Ljøteboteggene,
hvor man overraskes ved en henrivende Udsigt
over Jotunfjeldene. Fordybningen, hvori Nystuen ligger,
sees ligeledes fra Høiden. Ved Nedstigningen maa man
vogte sig for at komme for langt til venstre; man stevner
saa lige mod Utrovand og gaar langs dettes sydlige Bred
til Nystuen* En strid Dagstur og ingen gode Sætre underveis.
e) Aal i Hallingdal til Aurland eller Lærdal i
Sogn og til Eidfjord i Hardanger.
Fra Haftun i Gol skydses til Sundre i Aal, fra Sundre enten til Neraal i Hol eller Hammersbøen i Ustadalen. Ovenfor Haftun bøier Veien til Aal i Hallingdal ret mod Vest, medens Hovedveien til Bergen gaar lige mod Nord op til Hemsedal. Veien gaar
paa Nordsiden af Elven, hvor alle Gaardene ligger vakkert opover Lierne, paa de lave skovklædte Aasers Sydside. Paa Sundre udmærket godt Kvarter.

Aals Kirke.
I Nærheden ligger Aaals gamle mærkelige Stavekirke samt den berømte Thingstue og Gretestuen, begge byggede og udskaarne af Lensmanden Torkjell Villand (af
den bekjendte Villandsæt) i Midten at forrige Aarhundrede. Paa den nærliggende Gaard Stave staar et gammelt Stabur,
som efter Sagnet skriver sig fra det 12te Aarhundrede.

1. Fra Aal til Lærdal.
Fra Sundre fortsættes Veien paa Nordsiden af Strandefjord til Holsfjord, hvor Veien gjennem Ustadalen bøier af til venstre mod Syd. Hovedveien gaar videre vestover
paa Nordsiden af Holsfjord og Høvelfjord. Lige ved den sidstes Vestende ligger Gaarden Villand, hvor de vældige
Slagsbrødre fra Midten af forrige Aarhundrede fostredes,
den mærkelige Villandsæt, om hvilken endnu Sagnene er i friskt Minde. Paa Villand faaes godt Kvarter. Holsbygden
har ganske den samme venlige, lidt ensformige Karakter som Aalsbygden, først i dens øvre Del bliver Landskabet mere vexlende og livfuldt. 1 /2 Mil ovenfor
Villand bøier Veien mod Nord langs Sundalsfjord til den øverste Gaard Gudbrandsgard, hvor godt Kvarter faaes.
Fra Gudbrandsgard fortsættes Touren ad en god og stærk Sætervei i nordvestlig Retning forbi Garlidsæter op til øvre Strandefjord, som fra Leinesæter, den første Sæter man her støder paa, med en Kække Sætre paa Nordsiden, i 1 Mils Længde strækker sig vestover til Ulevasbotten, den sidste Hallingdalsæter. Omtrent paa Midten ligger
Fjeldgaarden Myrstølen, hvor Baad faaes. Paa hele Veien langs Nordsiden af Fjorden er prægtig Udsigt over Hallingskarven
(6250 Fod) mod Syd. Godt Kvarter paa Ulevasbotten. Paa Fjeldene heromkring har den bekjendte, nu afdøde, irske Lord Garwa bygget flere særdeles vel indrettede Jagthytter. Fra Ulevasbotten begynder Fjeldovergangen til Sogn, den smaleste Fjeldovergang, der findes mellem de østlandske og de vestlandske Dale, ikke stort mere end 1 1 /4 Mil bred. Af denne Grund er Forbindelsen mellem Aurland og øvre Hallingdalen meget levende, og
det hænder ikke saa sjeldent, at Aurlændinger flytte over
paa østre Siden af Fjeldet og slaar sig ned der. Det er sandsynligt, at Hallingdalen har faaet sin Befolkning netop ad denne Vei, og ligesom Valders hørte ogsaa den i Oldtiden
Gulathingslagen til. Veien gaar i nordvestlig Retning, et Stykke fra Strandefjord brat op i Skaret mellem Ulevasnutene i Øst og Sundhellerfjeld i Vest; senere temmelig
jevnt over Bolhøvdene med tydelige, af Turistforeningen opsatte Varder, ned til Stembergdalen i Vasbygden,
de øverste Aurlandssætre (2873 Fod). Godt Kvarter faaes paa Øyumsæteren. Vakker Sæterdal. Fra Stembergdalen gaar Veien, meget god og tydelig, nordover langs Elven
forbi Øysæter og ovenfor Nøssæter, hvor Bro fører over
en fra Nordost kommende Elv, og hvor Veien bøier af
mod Vest. Omtrent her bøier en Vei af østover til Borgund.
Den følger Nordsiden af Elven fra Øljevandet, og
gaar langs dettes Nordside Nord om Skorpetind til den
vestlige Spids af Djupsvand, hvor et Par Hallingdalssætre
ligger; bedre Nattekvarter faaes et kort Stykke søndenfor
ved Mundingen af Fossebrækka, hvor der bor Driftebønder
fra Aurland i en god Træbod. Fossebrækka vades let
lige ved Udløbet, og Elven følges opover til Foldinvand,
ved hvis Nordende et elendigt Fælæger ligger. Dalstrøget
følges i nordvestlig Retning indtil Vandskjellet,
hvor man bøier mod Nord ind i den brede Sanddalen,
som følger ned fil Borgund«

2. Fra Aal til Aurland.
Veien til Aurland fortsættes fra Broovergangen mod
Vest og Nordvest ned i den lille venlige Fjeldbygd Aurdal
med et Vand i Midten, og derfra, ned de berygtede Nestbøgalder,
hvor man først gaar nedad den lodrette Fjeldvæg
ad en høi opretstaaende Stige og dernæst langs Fjeldvæggen
over en med Vidjefletninger belagt horizontal
Stige, der hviler paa stærke i Fjeldet indrammede Jernstænger,
med Vandet mindst 100 Fod lige under sine
Fødder. Strax nedenfor ligger Gaarden Nestbø, hvorfra
Veien, tung og bakket, fremdeles paa Elvens Nordside
gaar forbi Nestbødalen. Et kort Stykke fra denne kan
man forkorte Veien betydeligt ved at stige tilveirs til
høire og ned igjen paa den anden Side ad den svimlende
bratte Bjøllstigen hvorfra man ikke har langt igjen til
Gaarden Synjereim, hvor ordentligt Kvarter faaes. Fra
Stembergdalen til Synjereim meget magelig Dagstur. Fra
Synjereim gaar Veien nedad Synjereimsgalderne, som efter
den sidste Omlægning har mistet alt afskrækkende, og
videre i tunge og stride Bakker op og ned i den trange
og lukkede Dalkløft, langs den i skjønne Fossefald skummende
Elv ned til det af steile Fjeldsider omgivne Vasbygdvand,
over hvilket faaes Baad. Fra Vasenden 1 /2 Mil
Landevei til Aurlandsvangen, hvor meget godt Kvarter
faaes, — 5 Timers Tour. Hele Touren over fra Hallingdal
maa anbefales som en af de interessanteste Fjeldvandringer
i Norge.

3. Fra Aal til Hardanger.
Ved den østlige Ende af Holsfjord, 1 1 /2 Mil fra Skiftet
Sundre i Aal, bøier Veien gjennem Ustadalen af mod Syd
fra Hoveddalføret, der fortsættes mod Vest. God Kjørevei
fører op Bakkerne forbi Gaarden Baaen (nedenfor Veien),
hvor den for sin videnskabelige Samlersands mærkelige
Bonde Sander Raaen bor, og Skiftet Hammersbøen op til
Route II. Kongsberg -Numedal og Fjeldveie derfra. (39
Tufte, den øverste Gaard i Dalen. Ustadalen er en forholdsvis
bred, smuk og veldyrket Dal; paa de fleste Gaarde
findes vakre Bygninger i gammel Stil. Tufte er bekjendt
fra Villandssagnene (Villandstuften). Fra Tufte bestiges
Hallingskarven, dens østlige Høidepunkt (6150 Fod) lige
fra Tufte jevnt op langs Eimeheia, dens vestlige Høidepunkt
(6250 Fod) fra den vestlige Ende af Ustavand jevnt
op over Vesletunga. Begge Bestigninger ere lette; mellem
Eimeheia og Vesletunga gaar derimod Skarven stupbrat
ned. Fra begge Høiderne, især den sidste, en umaadelig
Udsigt over Vidderne mod Vest. Fra Tufte kan man tage
to Veie over Fjeldet, en nordlig, om Ustavandet, en sydligere,
over KræJcjaheia. Begge Veie kan godt gaaes uden
Fører, Den nordlige Vei kan paa sine Steder være lidt
slem paa Grund af vidtstrakte Myrer, men man kan vanskeligt
gaa feil, da man følger Fjeldvandene med korte
Mellemrum. Halnekollen er et godt Sigtepunkt Denne
Vei er længere end den sydlige, men den er kortere Hus
imellem. Begge Veie kan gaaes paa en Dag.

Den nordlige Vei. Fra Tufte stor Sætervei paa
Nordsiden af Ustaelven, indtil man 1/8 Mil fra Ustavandet
tager over Elven og gaar forbi Rennesdalsæteren langs
Sydsiden af Ustavand til Hornebøsæter ved Skarvaaens Udløb
i Vandet. Prægtig Udsigt til Hallingskarven i Nord.
Vil man undgaa en altfor svær Dagsmarsch over Fjeldet,
bør man tage Nattekvarter paa en af de øvre Sætre. Fra
Hornebøsæter følger man Skarvaa et kort Stykke sydover,
gaar saa over Aaen mod Vest langs Monsbuheiens nordlige
Skraaning med Sigte paa Monsnuten og nordenom
denne til Ørtebu ved Ørterenvand. Her sætter man over
Elven lige ved Boden og gaar langs Nordskraaningen af
Krækjaheia til Vadestedet mellem Store- og Vesle-Krækjavand,
derpaa nordenom Halnekollen over Stiftsgrændsen
til Olafsbuvand, og gaar siden ret mod Vest langs Elven
Kjelda til Indstesæter ved Sysenvand, hvorfra Sætervei
gaar paa Nordsiden af Sysenvand til Maursæt, øverste
Fjeldgaard paa Hardangersiden. Senere stærk Vei langs
Bjoreias høire Bred indtil et Stykke nedenfor Garen, hvor
Bro fører over til Høl. (Videre om Veien fra Høl ned
Maabøgalderne til Vik ved Eidfjord, se Hardanger, Route IX).

Den Sydlige Vei er kortere, men der er længere
fra Sæter til Sæter. Den er let at gaa, og vakkert Fjeld
over. Baade Hallingskarven og Hardangerjøkelen ligger
pragtfuld i Nord; de tage sig bedst ud fra Halnekollen
og især fra Gjerenuten, hvorfra ogsaa vakker Udsigt mod
Syd og Øst. Fra Tufte gaaes først Sæterveien over Ustaelven
sydover til Brændsæter ved Halvorvand, lige i Syd
for Ustatinden, hvor taaleligt Nattekvarter faaes. Fra
Brændsæter tages ret i Vest over nogle Smaaheier til
Grønaelven, siden over Krækjaheia til Vadet mellem Vesle-
Krækjavand og Krækjatjern, den hele Tid med Sigte paa
Halnekollen. Under Halnekollen ligger to elendige Fælægere,
østre og vestre Nordmandslæger, 1 /2 Mil fra hverandre.
Man gaar søndenom denne og siden næsten ret
mod Vest, nord for Dyretjern, med Sigte paa Gjerenuten,
og gaar helst ret over denne for Udsigtens Skyld, elier
ogsaa nordenom den. Man fortsætter Veien ret mod Vest
til Storliensæter ved Bjoreia og gaar langs denne over
Broen over Leira, der kommer fra Sysenvand, ned til
Maursæt. Kommer man vestenfra, er Gjerenuten, Halnekollen
og Ustatinden saa gode Veivisere, at man vanskeligt
kan tage feil.

4. Fra Aal til Voss.
En tredie Vei fra Hallingdalens øvre Strøg til Vestlandet
gaar over til Rundalen paa Voss. Den er saa besværlig
og lang (den regnes for 10 Mil fra Mand til Mand),
at den neppe egner sig til Turistvei, Men den har Interesse
af to Grunde, først fordi det maa have været paa
Vidderne her, at Kong Sverre med sine Birkebeinere ved
Vinterstid i Aaret 1177 for vild, da han drog over fra
Voss, og holdt paa at forsmægte mellem Sneskavlerne;
for det andet, fordi det er over denne Strækning, man
har tænkt at lægge Jernveien mellem Bergen og Christiania.
Veien gaar fra Ulevasbottensæter, ved Vestenden af øvre
Strandefjord, ret mod Vest over Gjeiteryggen, følger Vesterdøla
et Stykke mod Sydvest, og gaar siden næsten lige
mod Vest, først mellem Hallingskarven og Vargebræen,
forbi Vossesaata og gjennem Moldaadalen, dernæst tvers
over Vosseskavlen til øverst oppe i Kundalen. En anden
Vei, der gaar over ligesaa uveisomme Strækninger, gaar
sydligere, parallelt med denne søndenom Hallingskarven
gjennem Finsedalen, lige nord for Hardangerjøkelen, og
bøier søndenfor Oseskavlen mod Syd ned til Osefjorden
i Ulvik i Hardanger. Begge Veie bruges som Drifteveie
for Slagtekvæget, som man ligger med om Sommeren paa
Hallingdalssiden

Route III, 2. Fra Christiania o. Hallingdal t. Lærdalsøren.
Over Hallingdal.
Denne Route er den korteste af de hidtil fuldførte
Kjøreveie fra Østlandet til Bergens Stift, og — hvis man
tager paa Jernbanen til Krøderen — tillige den hurtigste.
Fra Christiania til Gulsvik, eller egentlig fra Sandviken
til Krøderen, har nemlig den Reisende Valget mellem 3
forskjellige Veie: a) over Ringerike, b) Landeveien om
Drammen og Modum, c) Jernbanen til Krøderen. Hallingdalsveien
staar tilbage for Valdersveien i Henseende til
Afvexling; der er lidet overraskende og imponerende.
Selve Hallingdalen er en lang, temmelig smal Dal, der
begynder ved Krøderen noget søndenfor Gulsvik, og strækker
sig med faa Forgreninger, med mørke Aaslier og
kraftig udpræget Fjeldkarakter lige op til Høifjeldet, hvor
dens Vasdrag udspringe* I Gol deler den sig i to Arme:
Aal og Hol, den betydeligste, der gaar tilvenstre mod
Vest, og Hemsedal længer i Nord, hvorigjennem Veien til
Lærdal er anlagt. Der findes mange maleriske Landskaber,
ogsaa af en blidere Karakter, — og vor berømte
Landsmand Gude har i Hallingdal hentet Motivet til flere
af sine herlige Billeder,
a) over Ringerike.
Stationerne fra Christiania til Hæg i Lærdal, hvor
Valdersveien støder til, ere: Fra Christiania til Hønefos
(se Route III, 1 D). Fra Hønefos gjennem Sognedalen til
Verne 1 Mil, til Lundesgaarden 1 1/2 Mil, til Olberg ved
Krøderen 1 1/3 Mil (se sammesteds). Fra Olberg til Ringnæs
1 Mil, til Gulsvik i Flaa 1 3/8 Mil (betales for 2 3/8 Mil),
til Aavestrud 1 1/4 Mil, til Sevre i Næs 1 1/8 Mil, til Næs
1 1/2 Mil, til Haftun i Gol l 1/2 Mil, til Løstegaard 7/8 Mil
(meget bakket, betales for 1 1/2. Mil, derimod fra Løstegaard
til Haftun for den virkelige Veilængde 7/8 Mil), til Ekre i Hemsedal Annex 1 Mil (tung Vei, 2 Timers Kjørsel), til Tuf 1 ½ Mil (2 Timer), til Bjøberg 1 7 /8 Mil (fra Bjøberg
til Tuf betales for 2 3/4, Mil), til Hæg i Lærdal 2 1/2 Mil
(betales paa Grund af Bjøbergs Beliggenhed for 3 3/8 Mil,
derimod fra Hæg til Bjøberg kun for 2 1/2 Mil). Det Nærmere
angaaende Veien fra Christiania til Krøderen via
Hønefos vil findes ovenfor under Route III, 1 b. Her mærkes
endvidere: Indsjøen Krøderen (430 Fod over Havet)
henved 4 Mil lang, optager Hallingdalselven; der igjen
forlader Sjøen under Navn af Snarumselven; denne falder
i Dramselven ved Aamot paa Modum. Krøderens sydlige
Del er omgivet af aabne og mere bebyggede Strækninger,
den nordlige af høiere skovklædte Aaser. Landskabet
ved Olberg er noget af det yndigste man kan se. Fra
Bingnæs til Gulsvik er tung Vei. Om Vinteren, naar man
kjører Isen, kan man undgaa den Omvei at kjøre om
Ringnæs ved at bestille Skydsen til at møde ved Stranden.
Gulsvik ligger ved Krøderens Nordende i Næs Præstegjeld,
Flaa Annex (435 Fod). Dampskibet fra Sundvolden
stopper her i Regelen hver Aften og afgaar sydover
i Regelen hver Morgen. Rene Senge og moderat
Betaling. Paa Gaarden findes en mærkelig Bjelkestue i
gammel Stil, Monsaasstuen kaldet, fra det forrige Aarhundrede.

Gulsvik danner Sydgrændsen for Hallingdølerne,
som baade i Karakter, Sprog, Bygningsskik og Dragt adskiller
sig skarpt fra Befolkningen i Krødsherred. Befolkningen
opover Dalen er meget ensartet i Hoveddalføret,
der omfatter Næs, Aals og Hols Præstegjelde; noget afvigende
er Folket i Hemsedalen. Hallingdølerne ere i
Regelen store, vakre, velskabte, livlige og omgjængelige
Folk, men stridbare og uvørne; Kniven sidder endnu løs
i Sliren hos dem. Paa Næs og Bjøberg er meget godt
Kvarter; Tuf gaar an, de øvrige Skifter ere elendige.
Godt Logis faaes ligeledes paa Gaarden Rolfshus ved Haftun
og paa Fjeldstuen Breidstølen mellem Bjøberg og Hæg.
Mellem Gulsvik og Haftun er Veien, der for det meste er
omlagt, udmærket god. Fra Gulsvik til Næs er Dalen
meget ensformig, trang og mørk med bratte Fjeldsider og
spredte Gaarde; kun ved Flaa Kirke udvider den sig
noget. Veien gaar med umærkelig Stigning langs den
vestre Bred af Hallingdalselven, som bred og med ubetydeligt
Fald rinder sydover og oftere udvider sig til
småle, langstrakte Indsjøer, blandt hvilke Brumma, helt
op til Næs (575 Fod). Om Vinteren, naar Isen er farbar,
kjøres Elven lige til Næs. Fra Næs til Gulsvik bør man akkordere
Baadskyds ; Farten i Baad, der gaar strygende fort
nedover Elven, er den interessanteste Del af hele Touren.
Ved Næs vider Dalen sig ud til en bred og frugtbar Dal
med næsten bymæssig Bebyggelse; en mindre Sidedal
gaar mod Vest. Meget godt Kvarter hos Landhandler
T. Larsen.

Næs i Hallingdal
Ovenfor Næs bliver Dalen atter smal og lidet bebygget,
men er fremdeles jevn og flad. Omtrent midtveis
mellem Næs og Haftun gaar Veien over Elven. 1/4 Mil
ovenfor Haftun er udmærket godt Kvarter at faa for kortere
eller længere Tid paa Gaarden Bolfshus hos Madame
Brun, der er forpligtet til at modtage Reisende. Smuk
og behagelig Omegn. Ved Haftun (ca. 700 Fod) bøier
Veien mod Vest, men forlader omtrent midtveis til Løstegaard
Hallingdalens Hoveddalføre, der fortsættes mod
Vest, og gjennem hvilket Veien gaar til Aal og Hol, (fra
Haftun til Sundre 2 1/2 Mil), medens Hovedveien bøier ret
mod Nord og er lagt opover de bratte, endeløse Golsbakker
langs Lierne paa Vestsiden af Hemsilelven, hvor
Gols Kirke og Gaardene ligger, op til Skiftet Løstegaard
i Hemsedalen. Kort ovenfor Løstegaard gaar Veien over
Hemsil og fortsætter over Lierne paa Dalens Østside,
hvor Gaardene ligger, medens den triste og ensformige
Dalbund næsten er ubebygget. Veien, der gaar forbi
Route III, 2. Fra Christianiaa o. Hallingda] t. Lærdalsøren.
Skydsskiftet Ekre (ca. 2500 Fod), er meget bakket og tung.
Landskabet er kjedeligt, da der kun findes lave Koller
paa begge Sider af Dalen; først ved Tuf begynder Fjeldene
at hæve sig. Paa Tuf findes en ny Stue med ordentlige
Værelser og gode Senge, Ved Tuf gaar Veien
ned i Dalbunden og fortsætter paa dennes nordre Side
til Skiftet Bjøberg (3230 Fod). 1/4 Mil ovenfor Tuf hører
Gaardene op, længere oppe findes kun Fjeldslaatter og
Sætre, og den temmelig brede Fjelddal, som i sin øvre
Del kaldes Mørkedalen, faar et rent høifjeldsagtigt Præg.
Fra Bjøberg gaar Veien 3/4 Mil jevnt til Stiftsgrændsen,
der antydes ved en høi, muret Støtte; derfra er et kort
Stykke Vei til Eldrevandet, hvorfra den gaar meget brat
nedover i stærke Svingninger forbi Fjeldstuen Breidstølen,
hvor man er forpligtet til at hvile 1/2 Time, ned til Borlaug.
Her støder den til Valders veien, 1/4Mil nedenfor
Skydsskiftet Hæg i Lærdal.

Reklamer

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s