Stortingsbehandlingen 24. september 1868 om delingen av Ål prestegjeld og opprettelsen av Hol prestegjeld

Transkribert fra gotisk av Olav Sataslåtten d.y. 

Kirke-Departementets underdanigste lndstilling av 24de September 1868, der ved Kongelig Resolution av samme Dato naadigst er bifaldt. (Foredraget av Statsraad Riddervold).

Aals Prestegjeld under Ringerikes og Hallingdals Prosti i Christiania Stift utgjør den øverste Del av det Dalføre, som dannes av Hallingdalselven og dens Bielve, og indbefatter 3 Sogne, der fra Øst mod Vest ligge i følgende Orden: 1. Torpe Annex med Sidedalføret Opheimslien og en Folkemengde, som efter sidste Telling udgjorde 825 Mennester; 2. Aals Hovedsogn med Sidedalførene Votnedalen og Vats, avhvilket sidste dog de øverste Gårde høre til Hols Annex, samt Kvindegårdslien — Folkemengde 2886 Mennesker — og 3. Hols Annex.

grønvold akvarell hol
Hol. Akvarell av Marcus Grønvold  fra studiereise i Norge  en gang mellom 1862–1871.

Den nederste Del av dette Sogn ligger i selve Hoveddalføret, men lengere oppe deler dette sig i 2 Grene, som på det nærmeste løper parallele på hver sin Side av den Fjeldmasse, som dannes av Hallingskarven og dens Fortsettelse; den ene Gren består av Bygdelagene Hol, hvor Hols Kirke er beliggende, samt Håvet og Sunddalen, — den anden Gren av Bygdelagene Kvisten, Lien og Ustedalen. Til Hols Annex hører derhos, foruden som nevnt noen av de øverste Gårde i Distriktet Vats, tillige en Del av Dalføret Skurdalen, der utgjør en Del av det numedalske Dalføre, men hvorav det øverste i geistlig og verdslig Henseende for største Delen er forenet med hernevnte Annex. Folkemengden i Hol utgjorde ved siste Telling 2218 Mennesker. Avstanden fra Prestegården til Kirken i dette Annex er 1 5/8 og til Torpe Kirke Mil, medens der til de overste Gårdsamlinger i Skurdalen og Sunddalen er en Avstand fra Prestegården av henholdsvis omtrent 6 og 4 Mil.

På Grund av Prestegjeldets Udstrekning og temmelig betydelige Folkemengde — efter det ovenanførte tilsammen 5,929 Mennesker — har det allerede i flere År til forskjellige Tider været under Forhandling at skaffe dette, der hidtil har været betjent av kun en Prest, som dog i de senere År har holdt Personelkapellan, en forøget geistlig Betjening, idet navnlig en Deling har vært påpekt som hensigtsmessig, saaledes at Hols Annex frastiltes og oprettedes til et eget Sognekald;

Departementet skal saaledes opplyse, at der i Året 1856 fra Christiania Stiftsdirektion
indkom en Forestilling blandt andet om økt geistlig Betjening for det heromhandlede Prestegjeld, i hvilken samme udtalte sig for en Deling av dette på den berørte Maade. Departementet tilkjendegav i Anledning herav, at man Intet fandt at erindre mot, at nærmere Forhandlinger til den Ende indlededes, og har disse som nevnt senere vært fortsatte; men Delingsplanens Utførelse, der desuden mødte Modstand inden Kommunebestyrelsen, blev stillet i bero foreløbig indtil der indtraadte Ledighed i Embedet.

Efter Sogneprest Kjelstrups under 12te Juni f. A. stedfundne Død indkom til Departementet en Ansøgning fra Hols Kommunebestyrelse i He hold til sammes Beslutning, fattet i Møte den 20de August f. A. med 7 Stemmer mod 1, om at Hols Sogn maatte blive fraskilt de øvrige to Sogne og oprettet til et eget Prestegjeld med de Grendser, som det fra gammel Tid har hatt, for hvilket Tilfelde Kommunen forpligtede sig til at vedligeholde den Almuen efter Norske Lovs 2—12—4 påhvilende Andel i Bygningerne på Hols vordende Prestegård, hvorhos den vedtog, i Haab om dertil at faa bevilget Laan av Oplysningsvesenets Fond, at udrede et Beløb av 300 Spd. som Bidrag til Bebyggelsen av samme. Denne Beslutning var, forsaavidt angik Ansøgningen om Deling og Overtagelsen av Kommunens Vedligeholdelsespligt overensstemmende med 2—12—4, en Gjentagelse av en tidligere Beslutning, fattet i Møde den 15de April samme År, i Anledning av hvilken Aals Prestegjelds samlede Kommunebestyrelse i Møde den 7de Juni nestefter havde med 13 Stemmer (9 fra Aal, 3 fra Torpe og 1 fra Hol) mod 7 erklæret sig mod Deling, men derimod med 12 mod 8 Stemmer udtalt sig for Ansettelsen av en Kaldskapellan, nar Ledighed i Kaldet indtraadte, til hvilken der da skulde ydes fornøden Skyds- og Natteholdsgodtgjørelse.

Allerede forinden Sogneprest Kjelstrup var avgaaet ved Døden, havde Prestegjeldets Kommunebestyrelse nedsatt en Komite, bestaaende av personel Kapellan hos Irgens, og 2de andre Mend, til at tage under Overveielse Spørgsmaalet om at skaffe Prestegjeldet økt geistlig Betjening. Komiteen foreslog Deling som den hensigtsmessigste Foranstaltning i dette Øiemed ,idet den navnlig påviste, at der ved Ansettelsen av en Kaldskapellan lidet eller intet vilde være vundet for den Del av Prestegjeldet, hvor Trangen til økt geistlig Betjening var størst, nemlig Hols Sogn, der tiltrengte saavel en Fordobling av Søndagsgudstjenesterne som endnu meget mere at have en Prest boende i sin Midte, der kunde tage sig mere as Skolevesenet, Konfirmandundervisningen samt Syge- og Fattigpleien, enn det var muligt at gjøre for nogen Prest, som skulde bo udenfor dette avsides og vidtstrakte Annex. Bedre vilde det da være med en residerende Kapellan, om hvis Ansettelse der ogsaa havde vært Tale, forsaavidt denne kom til at bo i Hol; men ligesom der, selv under denne sidste Forudsetning, var enkelte Ulemper forbunden dermed, saaledes trodde Komiteen ikke, at Udgifterne ved en saadan Foranstaltning vilde blive mindre for de tre Sogne end om Prestegjeldet blev delt.
Idet den forrettende Sogneprest i Anledning av heromhandlede Ansøging oplyste, at Hols Annex allerede har eget Skole- og Fattigvesen, bemerkede han, at det var i den Grad av Vigtighed for dette Sogn at blive oprettet til eget Sognekald, at det herfor ikke burde vere nogen Hindring, at Aal og Torpe vegrede sig ved atgaa ind på en Deling. Han betragtede denne Foranstaltning som det eneste Middel til blot nogenlunde at avhjelpe Trangen til økt geistlig Betjening for Hol; thi hvad der gjorde en Betjening av dette Sogn, saadan som den burde finde Sted, umulig ikke blot for en men for tvende Prester, når de begge skulde bo i Hovedsognet, var — som berørt — dets fjerne og avsides Beliggenhed i Forening med dets store Udstrekning; og Følelsen av at det var en Umulighed at røgte sin Gjerning i Hol forsvarlig vilde altid hvile som en tung Byrde på den eller, dePrester, der boende i Aals Sogn ønskede tilfredsstillende at opfylde sit Kald. Ved Ansettelsen av en residerende Kapellan ville, om han kom til at bo i Hol og saaledes hin Vanskelighed blev hevet ,dog for dette fattige Sogn medføres en Forøgelse i de årlige Udgifter, der vilde falde det temmelig føleligt, og for at fraskille Hol med dets nuværende Grendser forekom der Sognepresten Intet at være til Hinder. Indtegterne opgav han saaledes:

hol og aal figur en

hol og aal figur 2

hol og aal figur 3
Av Indtegtsbeløbet for Hol var 28 Spd. 28 h regnet som Indtegter av Distriktet „nordre Vats,» der — som foran berørt — for Tiden sogner til Hol, men om hvis Henleggelse til Hovedsognet der har vært reist Spørgsmaal, da det ved en 1 Mil bred Aasryg er avskilt fra Annexet, og Beboerne derfor om Vinteren, når Sneen ligger, søker til førstnevntes Kirke, til hvilken de har 2 Mil god bygdevei, der er nyomlagt og nu formentlig ferdig helt op. Med Hensyn til denne Opgave bemerkede Pastor Irgens, at han havde opgivet de uvisse Indtegter efter hvad de gjennemsnitlig havde beløbet sig til i Femåret 1862—1866 og de faste Indtegter in natura, efter gangbar Pris, med Undtagelse av Landskylden — for Aal og Torpe som nevnt opgivet til 112 Spd. 106 h og for Hol til 30 Spd. 59 h — som var beregnet efter hvert Års Kapitultakst. I Tilfelde av Deling antog han, at der — saaledes som foreslaaet på Sagens tidligere Trin — Intet kunde være til Hinder for at henlegge jordavgiften for det samlede Aals Prestegjeld, omtrent 130 Spd., til Hols Sogneprestembede, hvorved et saa meget mindre Bidrag til sammes Avlønning av Ovlysningsvesenets Fond vilde behøves; ligesaa troede han, at det for Tiden neppe vilde være vanskeligt at erholde passende Prestegård til Hol for en rimelig Pris.

I en senere Erklæring har Pastor Irgens med Hensyn til de økonomiske Udsigter for en vordende Prest i Hol gjort opmerksom på, at av dennes Indtegter 430 Spd. (foruden Husleie godtgjørelse men med nordre Vats) kan gjennemsnitlig henimod 30 Spd. påregnes at fragaa som uerholdelige, selv om Presten strider til pantning. Fattigskatten vil neppe for Prestens Vedkommende beløbe sig til mindre end 40—50 Spd.; Fattigbyrderne i Hol voxe, ligesom det er en Kjendsgjerning, at Sognet går jevnt tilbage År for År. Husleie og Ved vil koste ham mindst 40 Spd., og antagelig maa han holde Hest for reisernes Skyld; skal han saa dertil holde det høist nødvendige Tjenerpersonale, 1 Pige og 1 Dreng, vil han av sine Indtegter ikke beholde 300 Spd. igjen til sit og Families Underhold, i hvilken sidste Henseende han gjør opmerksom på, at Alt er meget dyrt i Hol. Fogden i Hallingdalens Fogderi havde udtalt, at han tiltraadte de geistlige Authoriteters Mening om, at den ønskeligste Ordning var at Hols Annex frastiltes det øvrige Prestegjeld og oprettedes til eget Sognekald, idet han med Hensyn til Grendserne for dette efter de lokale Forholde fandt det fornødent, at den nordre Del av Vats lagdes til Aals Sogn, noget hvori formentlig Alle vare enige, forudsat at Hol fik passende Erstatning i Hoveddalføret.
Hvis ikke Deling kunde komme istand, erklærede han sig for Ansettelsen av en residerende Kapellan, saaledes at denne kom til at bo i Hol, da derved Menighederne på ikke meget ner vilde opnaa den samme Fordel som ved Deling; nevnte Sogn vilde sandsynligvis faa noget færre, Aal og Torpe noget flere Gudstjenester end Tilfeldet vilde blive ved Deling.

Ved at forelegge saken for departementet uttalte Christiania Sitftsdirektion, at den i det hele henholdt sig til hva prostiet havde ytret og foreslått. Visstnok ville det påtenkte nye Hols Sognekald blive temmelig ringe av Indtegter, men dels antog Stiftsdirektionen, at det var for lavt anslaaet og at de accidentelle Indtegter kunde ventes forøgede, nåar Distriktet fik sin egen Sogneprest, og dels maatte det erkjendes, at en yngre Mand uden større Familie vel vilde kunne finde om end tarveligt Udkomme med en Indtegt av 4 a 500 Spd. foruden Prestegård eller Godtgjørelse for Avfsavnet derav. At denne bestemtes til 100 Spd. om Året fandt Stiftsdirektionen med Provstiet saa meget mere Grund til at anbefale, som Embedsdistriktets Fraliggenhed og klimatiske Forholde i Forening med Embedets knappe Avlønning gjorde det ønskeligt, at Husbekvemmeligheden og de dermed forbundne Behageligheder for Husholdningen kunde tilveiebringes efter en rundeligere Maalestok.

I Provstiets Udtalelser om Distriktet nordre Vats og om Aals og Torpes Vegring ved at gaa ind på Hols Frastillelse av Hensyn til byrderne ved Vedligeholdelsen av bygningerne på Aals Prestegård erklærede Stiftsdirektionen sig enig; denne byrde maatte påhvile Aals Prestegjelds Almue saaledes som Prestegjeldets Grendser til enhver Tid vare ordnede.
Sluttelig tilføiede Stiftsdirektionen, at den ved det fremsatte Forslag om Fordelingen av Gudstjenesterne i det — i Tilfelde — nye Aals Sognekald ingen Bemerkning fandt at gjøre.

Departementet var efter det Oplyste enig i ønskeligheden av at den nuværende Ledighed i Aals Sognekald søgtes benyttet til at faa Hol Annex fraskilt det øvrige Prestegjeld og oprettet til et eget Sognekald overensstemmende med Hols Kommunebeftyrelses foran omhandlede Ansøgning og Vedtagelse i Mødet den 20de August f. A. Forinden imidlertid Videre i denne Anledning foretogs, bad man Kommunebestyrelsen for de to øvrige Sogne atter opfordret til at vedtage, at disse fra den Tid Delingen maatte blive bestemt overtoge den Del i Vedligeholdelsen av Aals Prestgårds Bygninger, som hidtil havde påhvilet Hols Sogn, hvilket saameget mere burde ventes som hine Sogne ved Delingen formentlig vilde opnaa nogen besparelse i hvad der hidtil var ydet Sognepresten som Skyds- og Natteholdsgodtgjørelse.

Fald disse Fjeldboere ville blive meget stedmoderlig behandlede Sagen indkom derefter påny til Departementet ledsaget blandt andet av Udskrift av Aals og Torpes Konmmunebestyrelses beslutning av 21de Marts sidstleden, efter hvilken disse Sogne have gaaet ind på Overtagelsen av den av Departementet forlangte Vedligeholdelsespligt med Hensyn til tidtnevnte Prestegårdsbygninger, ide tKommunebestyrelsen derhos sluttede sig til Provstens Forslag om at den ansettendes Sognepresti Hol forpligtes til at finde sig i Avgivelsen av nordre Vats fra sit Embedsdistrikt, da i modsat Fald disse Fjeldboere ville blive meget stedmoderlig behandlede. Mod denne Beslutning saavelsom mod Hols Kommunebeftyrelses av 20de August f. A. har Amtmanden i Buskeruds Amt erklæret Intet at have at erindre, idet han iøvrigt ogsaa har tiltraadt de geistlige Authoriteters Formening om Ønskeligheden og Gavnligheden av den herom handlede Deling av Aals Prestegjeld.

Efterat Departementet endvidere havde begjært endel nærmere Oplysninger med Hensyn til Erhvervelse av Prestegård for det påtenkte Hols Sognekald, samt angaaende hvorvidt Beboerne av Nordre Vatsbygden fremdeles ønsnkede at henlegges til Hovedsognet og om nogen Vanskelighed i faa Henseende betreffende Kirketienden kunde antages at opstaa, og endelig om nogen Kirkesanger maatte have Krav på Erstatning i Tilfelde av Deling,— er Sagen nu med disse Oplysninger påny indkommet til Departementet. Den forrettende Sogneprest oplyser, at av de Gårde i Hol, om hvilke der formentlig kunde blive Spørsmål til Prestegård, ere tvende, nemlig Nedreaal, der ogsaa under de tidligere Forhandlinger har vært frembudt og nu med påheftet Føderaad og Kornrente er falbudt for 2,300 Spd., samt Myre, for hvilken forlanges 3,000 Spd., tilsalgs. Av disse henleder han navnlig Opmerksomheden på den sidste Eiendom efter Alt hvad han har erfarer om den, hvoriblandt navnlig at den er godt brugt og derfor vel ovdyrket, at den har tilstrekkelig Skov til deri at tage Tømmer til Opfsrelse av Hovedbygning og har en heldig Beliggenhed. Den har nu en Skyld av 3 Daler 1 Ort 15 Skilling, men er av Aals Heredskommission foreslaaet til en forhøiet Skyld av 3 Daler 4 Ort 4 Skilling. — Indtil Prestegård kan blive anskaffet vil det — oplyser Sognepresten — ikke være vanskeligt at faa leiet passende bolig, når Fordringerne til samme av vedkommende Prest ikke stilles for høit.

Fra Indbyggerne i Distriktet Nordre Vats — hvis samlede Folketal utgjør 110 Mennesker — er der indsendt et Andragende om at overflyttes til Hovedsognet, idet de vesentlig påberaabe sig den fornemlig om Vinteren lange og besværlige Vei til Hols Kirke, der gjør, at de nesten den hele Tid ere avskilte fra sine Sognefolk og at kirkelige Handlinger som f. Ex. Brudevielse og Barnedaab på den Tid ei kan finde Sted, ligesom Sognebud er en Umulighed. I denne Anledning har Sognepresten — nest at oplyse at Kirketiende til den i privat Eie værende Hols Kirke ilke erlegges av heromhandlede Distrikt — bragt i Erindring, at Hols Annex ifølge tidligere enstemmig Udtalelse under Sagen av Kommunebestyrelsen ikke ønsker Prestegjeldets Deling, hvis Nordre Vats skal frastilles Hol, med mindre det får fuld Erstatning av Aals Sogn på anden Kant. Grunden er — som foran berørt — Annexets store Fattigbyrder (av Formuen 1 Spd. av 100 og av den samlede Indtegt 1/6-/7), medens hernevnte Distrikt er en velstaaende Bygd, som nesten ingen Fattige har. Der er for Tiden ingen Kirkesanger, som i Tilfelde av Hols Overgang til eget Sognekald har Krav på Erstatning, hvad enten nordre Vats frastilles Annexet eller ikke.

Vedkommende Provst har erklæret sig enig med Sognepresten i, at Gården Myre bør søges indkjøbt til Prestegård for den vordende Sogneprest, når Hol frastilles Aal og bliver oprettet til eget Prestegjeld. Angaaende det indgivne Andragende fra Opsidderne i nordre Vats bemerker Provsten, at den Vanskelighed, som Herav opstår, da Hol ilke vil gaa ind på Distriktets Frastillelse uden en tilsvarende Erstatning as andre Gårde i Hovedsognet, hvilken ikke kan gives, da de hvorom der kunde være Tale bestemt modsette sig Henleggelse til Hol, — ikke bør hindre Prestegjeldets Deling. Han antager, at denne lempeligst vil blive iverksat, når man lader sidstnevnte Distrikt forblive ved Hol, men forpligter de vordende Sogneprester til Aal og Hol til at finde sig i at Brudvielser og Barnedaab tillades udførte ved Aals Kirke for Opsidderne i nordre Vats, når om Vinteren Avgangen for disse til Hols Kirke maatte vere besverliggjort. Denne Forpligtelse bør dog kun fastsettes indtil Videre, da der senere kan aabne sig Leilighed til en bedre Ordning enten ved Opførelsen av et lidet Kapel i nordre Vats eller på anden Maade.

Provsten antager, at Sognepresten til Aal bør ovvebere Indtegten av de saaledes faldende Forretninger, men da Hols Kald derved lider en Indstrenkning i Indtegter, som dette ubetydelige Kald ikke kan taale, tror han, at Sognepresten dersteds av offentlige Midler burde tilstaaes en passende Erstatning, hvilken han antager bør settes til 20 Spd. årlig.
Særlig at tilpligte Sognepresten i Aal at underrette Sognepresten i Hol om de Forretninger, som han på den berørte Maade maatte udføre, finder Provsten ikke fornødent, da Forpligtelsen hertil maa følge av den gjeldende Bestemmelse om hvorledes en Sogneprest i pågjeldende Henseende har at forholde sig ligeoverfor en anden, når han udfører ministerielle Forretninger for Personer, der henhøre til denne Menighed.

Christiania Stiftsdirektion har i alt Vesentligt henholdt sig til Provstiets Erklæring, idet den vel anser det ønskeligt, men ikke nødvendigt, at der tillegges Sognepresten i Hol nogen Erstatning av offentlige Midler for den Avgang i Indtegt, som han vil lide derved at Brudevielfer og Barnedaab for Opsidderne i nordre Vats tillades udførte ved Aals Hovedkirke, når om Vinteren Avgangen for dem til Hols Kirke maatte være besværliggjort.

Som allerede berørt antager ogsaa Departementet, at den fra alle Sider anerkjendte Trang til økt geistlig Betjening for Aals Prestegjeld på hensigtsmessigste Maade vil blive avhjulpen ved Hols Sogns Frastillelse til et eget Sognekald. Den vesentligste Vanskelighed herved er Hensynet til Distriktet nordre Vats, på hvis fortsatte Forbindelse med Hols Sogn dettes Kommunebestnrelse, som det vil sees, har lagt saadan Vegt, at den kun under denne Forudsetning attrår Sognets Overgang til eget Prestegjeld, medens omvendt Distriktet selv, i Tilfelde av Deling, indtrengende andrager om at overføres til Aals Sogn. Uanseet det, efter det Ovlnste, Betenkelige i at forringe Hols Sogns Skatteevne ved heromhandlede Distrikts Frastillelse maa Departementet dog anse det hensigtsmessigst, at denne Frastillelse alligevel finder Sted, hvis Prestegjeldet besluttes delt, da Distriktet ellers, iser i Vintertiden, vilde blive altfor mislig stillet lige overfor sin Prest og Kirke, og den forestaaede Udvei, at give Beboerne en indskrenket Avgang til at faa sine kirkelige Forretninger udførte av Aals Sogneprest, ialfald ilke godt kunde anvendes med Hensyn til Sognebud, ligesom den lette lig kunde lede til Ulemper i andre Henseender.
På den anden Side formener Departementet at der, om nordre Vats henlegges til Aals sogn, er av opfordring til at lette Hols kommune Byrden ved at underholde egen prest. Dette antages navnlig at burde skje ved at tilstaa denne et lønningstilbud av Oplysningsvesenets understøttelse-Fond av 100 spd. årlig, hvilket forholdsvis er ringe imod hvad der er tilstaaet flere andre Prester i avsides liggende og fattige fjeldkald. Videre formenes der at være Føie til at eftergive Sognet det av samme tilbudte bidrag, 33 spd. til embedsgårdens bebyggelse, således at denne i det hele kommer til at skje for offentlig regning. Derimod finder Departementet ikke tilstrekkelig grund til at foreslaa erstatningen for avsavn av embedsgård bestemt høiere end til det sedvanlige beløp av 80 spd årlig, idet samme ventelig kun vil tiltrengtes for et kort tidsrum, da som opplyst allerede et par gårde ere frembudne til salg.

Da imidlertid en ordning som den antydede ikke bør treffes uden en nærmere forhandlinger med vedkommende, skal departementet nu indskrenke sig til at foreslaa, at de to nysnevnte årlige beløp befales opførte til bevilgelse på det Storthingets foreleggendes budget for oplysningsvesenets fond, hvoretter man hvis disse beløp erholdes til disposisjon, vil iagtage det videre fornødnde til denne sags forleggelse til endelig ordning.

Departementet tillader sig saaledes underdanigst at indstille:
At der på det førstkommende Storting overslag over Oplysningsvesenets fond utgifter i den kommende budsjettermin nådigst befales oppført:
1) som lønningstilskudd til egen sogneprest for det nåværende Hols sogn i Aals prestegjeld under Ringerikes og Hallingdals Prosti i Christiania Stift etthundre spd årlig;
2) som godtgjørelse til, samme sogneprest for avsagn av embedsgård, inntil en sådan kan bli anskaffet og tilflyttet, 80 spd årlig.

Fotografiet er tatt av Lars Strand, og er en del av Ål bygdearkivs samling. Denne transkripsjonen er opphavsrettslig beskyttet, og tillates ikke kopiert uten samtykke fra Olav Sataslåtten d.y.. 

 

Reklamer

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s