Forundring og misnøye over at rettsmøtene i Ål ble holdt hos Landhandler Urholt i stedet for på Tingstuen –Saken i Stortinget 1882

Av Olav Sataslåtten d.y.

Da loven om handelsfrihet på landet ble vedtatt av stortinget i 1857,begynte noen i Ål straks å drive butikkhandel med alminnelige kjøpmannsvarer, og de første der var Nils K. Gudmundsrud og Erik H. Noss, som drev handel i kompaniskap i Gudmundsrud. AsIe 0. Bjella og Torsten 0. Sorteberg drev handel sammen. Halgrim Skjervheim, Knut 0. Leksvoll, Chr. Urholt, Carl Nilssen, Ål Spareforening, Engebret T. Sorteberg, 0. A. Øyno, 0. Strand, 0. S. Hajem, E. N. Kirkedelen, Ola Perstølen, Ål handelslag drev også butikkhandel på Sundre. I Torpo drev Sander Tufte butikkhandel og etter ham 0. Dusegård og Ole H. Sata.

erik noss

Christian Nilsson Urholt (1838—1889) var opprinnelig fra Modum. I 20-årsalderen kom Christian til Hallingdal som betjent i butikken til Lars Meidell på Nes og var der noen år. I året 1866 startet han egen forretning på Sundre som vanlig landhandel med “kolonial, isenkram og klæsvarer, og denne forretning opparbeidet han til en av de største i Hallingdalen i den tid”, skriver drammenseren Tor Myhre i boken Hallingdals historie. Urholt var gift med Marie Kristine Pleym, født i 1841, datter av lensmann Pleym i Ål.

De drev i tillegg til landhandel skysstasjon og hotell på Sundre i lang tid.

pleym

Det var Marie Urholt som drev skysstasjonen og hotellet, og Sundre hotell var anerkjent som et godt og behagelig sted. Chr. Urholt døde i 1889 og hans hustru døde i 1907. De hadde tre sønner, Christian Nikolai som fortsatte forretningen efter sin far, men etter hans død ble forretningen solgt. Sønnen Aksel Urholt var kasserer i Ål sparebank og bodde på Sundre. Han deltok også i kommunestyret og innehadde flere tillitsverv i Ål herred.

sundre hotell

Følgende sak ble i 1882 behandlet i Stortinget.

«Fra Justitskomiteen.
Forslag til Lov angaaende Benyttelse af de Kommunerne
tilhørende Thinglokaler i Landdistrikterne.

Til Odelsthinget.
Ved Lov af 15de Juni 1878 er det paalagt Landdistrikternes Kommuner at skaffe Lokale til de almindelige Sage- og Skattethinge. Allerede før havde en stor Mengde Kommuner for at skaffe fornødent Lokale til Thingene vært nødte til at bekoste Opførelse af Thingbygninger, da det havde vist sig, at tilfredsstillende Lokale ikke paa anden Maade kunde tilveiebringes, og derved samt ved Bygningens Vedligeholdelse er der paalagt Kommnnen en betydelig Udgift. Saaledes har Tilfeldet været her i Aal. Allerede i en lang Aarrrekke har man her havt en Thingbygning, som foruden til de almindelige Thinge er bleven benyttet som Lokale for Maaneds- og Formynderthinge, Extraretter for offentlige Sager, Skiftesamlinger og tildels Auktioner over faste Eiendomme. I den sidste Tid før Loven af 1878 var Forholdet ordnet saaledes, at en Privatmand havde Dispositionsretten over Thingbygningen, mod at han for en rimelig Godtgjørelse bessørgede Thingholdet. Lokalet menes ogsaa i særlig Grad at vere tjenlig for og ligger derhos paa et bekvemt og sentralt beliggende Sted.

Ogsaa efterat ovennevnte Lov var udkommet, vedblev Forholdet en Tid uforandret, idet Thingbygningen blev benyttet. Kommunen oppebar saaledes, mod at holde Lokalet istand og til samme at skaffe Lys og Brende, en Indtegt af sin Bygning, hvilken kom vel med som en Erstatning for de Udgifter, som har været forbundne med Bygningen og dens Vedligeholdelse.I den senere Tid er af vedkommende Sorenskriver indført Forandring, idet ovennevnte Forretninger ikke lenger afholdes i Kommunens Lokale, men i et Lokale, der findes paa samme Gaard og tilhører en Privatmand, som derfor skaffer Sorenskriveren Herberge og Bevertning under hans Ophold her i Distriktet. Hvad der kan have foranlediget den anførte Forandring er os ikke ganske klart. Kommunens Lokale antages i enhver Henseende at vere tilfredsstillende, og er som anfort beliggende paa samme Sted som det nye. Sikkert er det derimod, at Kommunen har miset en ikke ubetydelig Indtegt, og at den nu kun har Udgift af en Bygning, hvis Opførelse er foranlediget ved offentlige Forretninger.

Vistnok maa det erkjendes, at Kommunen ikke har noget ligefrem Retskrav paa at beholde denne Indtegt; men nåar det tages i Betragtning, at Kommunen er paalagt en ikke ringe Byrde ved Opføsrelse og Vedligeholdelse af en Bygning, som nu blot benyttes til 5 Thingdage aarlig, saa forekommer det os, at Villighed i høi Grad taler for, at en saadan Bygning bør benyttes til de offentlige Forretninger, der i det Hele kunne settes i Klasse med dem, for hvis Skyld Byrden er Kommunen paalagt. Da Kommunebestyrelsen paa derom steet Henvendelse har faaet et Svar, som tyder paa, at ikke vedkommende Embedsmand vil foretage nogen Forandring, og da vi tenke os, at Forholdene ogsaa i andre Distrikter kunne stille sig omtrent som her i Aal, har vi troet, at det ved Lov kunde bestemmes, at de Landkommunerne tilhørende Thinglokaler saavidt muligt stulle benyttes til saadanne Forretninger, som oven omhandlet, forsaavidt derved ikke foranlediges forøgede Udgifter for dem, der har at bære Omkostningerne ved Forretningerne, eller for Staten eller Amtet, som har at bære Retsbetjentenes Reiseudgifter.

I Henhold til Foranstaaende tillade vi os derfor at fremfette folgende Forslag til Lov angaaende Benyttelse af Kommuuerne tilhørende Thinglokaler i Landdistrikterne. Forsaavidt de af Landdistrikternes Kommu ner indrettede Thinglokaler ere bekvemt beliggende og holdes i tilfredsstillende Stand, skal det paaligge vedkommende Retsbetjente at benytte samme som Lokale for Maanedsthinge, Formynderthinge og Extraretter til offentlige Sagers Behandling, dog kun forsaavidt ikke forøgede Udgifter derved forvoldes, eller Forretningernes Tarv krever
Afsigelse.
Aal den 27de Iannar 1882.
A. O. Bjella. K. H. Bjella. T. Skattebøl.

Nærværende Lovforstag vedtages til Fremsettelse for Odelsthinget. Jeg vedlegger en Skrivelse fra Aals Herredsstyrelse ved dens Ordfører af 3die d. M. samt en Udskrift af nevnte Kommunebestyrelses Forhandlingsprotokol og en Skrivelsee fra Sorenstriveren i Hallingdal af 10de

Deember f. A.
Kristiania, 13de Februar 1882.
O. L. Skattebøl.
Hr. Overretsfagforer Skattebøl!
Hoslagt er jeg herved saa fri at tilstille Dem
følgende Dokumenter:
1. Udskrifter af tvende i Aals Herredsstyrelse fattede Beslutninger;
2. En Skrivelse fra Sorenskriveren i Hallingdal af 10de Deember f. A. vedkommende den i disse Beslutninger omhandlede Sag, og
3. Et, af en til denne Sags Overveielse af Herredsstyrelsen opnevnt Komite, indgivet Forslag til Lovbestemmelse om, at de Kommunerne tilhørende Thinglokaler fortrinsvis skulle benyttes til alle offentlige Retsmøder.

Som De af Herredsstyrelsens Beslutning af 31te f. M. vil erfare, er det mig som Ordfører paalagt at søge dette Lovforslag forelagt det nu forsamlede Odelsthing, af hvilken Aarsag jeg altsaa maa henvende mig til Dem med Anmodning om at De, og muligens en eller anden af Deres Kollegaer med Dem, vilde vedtage Forslaget og paa forordnet Maade sørge for dets videre Behandling.Som i Forslagets Premisser fremhevet, og efter Sorenskriverens i vedlagte Skrivelsee anførte, maa det af Herredsstyrelsen paaankede Forhold være den sedvanlige Praxis af Rettens Betjente overalt i Landdistrikterne, og da synes det at ligge nær at tro, at de fleste af Landdistrikternes Representanter, forsaavidt de ikke ere Embedsmend, maatte anse en saadan Lovbestutning ønskelig og retferdig.

Jeg skal tillade mig at gjøre opmerksom paa et Par Udtalelser i Sorenskriverens Brev, der synes at være de Hovedpunkter, hvorom hele den lange Redegjørelse dreier sig. Det hedder: „— under alle Omstrndigheder at holde sit Hus aabent og rede til at modtage disse Funktionerer er en Byrde, der ikke staar i noget rimeligt Forhold til den dermed forbundne Indtegt » og „der synes ikke at kunne anføres noget, der skulde kunne tale for en sådan Fordeling, at Byrden ved de omhandlede Forretningers Afholdelse paalegges den ene, medens den dermed forbundne Fordel tillegges en Anden».

Efter denne Opfatning skal altsaa Lokal-Godtgjørelsen være bestemt som et Tillegg til
Retsbetjentenes Dietgodtgjørelse, thi konsekvent maa det da forstaaes-saa, at disse faar sit Logis
og Opvartning en god Del billigere, når Verten faar afgive Lokale til Retsmøderne og erholder den derfor bestemte Godtgjørelse, end når det Modsatte var Tilfeldet, og efter Sorenskriverens Paastand maa altsaa dette vere det retferdigste og hans Fremgangsmaade den ene rig tige. Men ifaafald maatte vel denne indirekte Lønningsmaade et eller andet Sted være antydet i Lovene; han har imidlertid ikke anført noget Lovsted herfor, og således har man Grund til at antage, at dette ikke er Tilfeldet.

At Sorenstriveren vil bevise sin Fremgangs maades Retmrsfighed og Billighed derved, at
Kommunebygningen for i Tiden har været over ladt til den Mand, der havde Thingholdet, synes mig beviser det modsatte af, hvad han vilde bevise; thi den Tid, Thingholdet paalaa Kommu nerne, fik hver Kommune sørge herfor, og enten den da betalte Thingholdet i det Hele med en rund Sum Penge, eller, som her var Tilfeldet, lod Brugen af Thingbygningen gaa med i Akkorden, saa kan vel ikke den ligge nogen Erkjendelse om, at Kommunen bestandig pligtede at lade en privat Mand have Naadighed over Bygningen, alene for at hos ham kunde faa billigere Logis.

Aarsagen altsaa, hvorfor man antager at Kommunen var mere berettiget til at opbærre
den Godtgjørelse, som kan falde for sådan Afgivelse af Lokale, end en privat Mand, synes at vere den, at for de fleste sådanne Forretninger er det vel enten Staten eller Amtet som betaler, men Staten eller Amtet er jo bygget op af bare Kommuner, og man fik da således igjen nogle af sine egne Penge, hvis et Lovforstag som hos lagte kunde nyde Fremme.
Sando Skolehus, 3die Februar 1882.
Deres erbodigste
H. Sandelien,
Ordfører

Udskrift af Aals Herredsstyrelses Forhandlingsprotokol for saavidt Efterfølgende angaar:
1. Aar 1881, Lørdagen den 3die Deember afholdtes ifølge foregaaende Budsendelser et Formand- og Reprefentantmøde paa Sundre. Hvor da: af Medlemmerne udebleve Iver ,L. Opheim, Rasmus Underaasen og O. T. Ruud. bleve behandlede:
5. Da her inden Herredet høres udtalt ikke liden Forundring og Misnøie over, at Retsmøder holdes hos Landhandler Urholt i stedet for paa Thingstuen, besluttedes enstemmig saadan Protokoltilførsel: „Aals Herredsstyrelse paalegger Ordføreren at tilskrive Sorenskriveren og spørge, hvad Aarsagen er til, at Kommuneus Thinglokale ikke lengere som før bliver benyttet til sådanne Retsmøder, for hvilke
Betaling for Lokale er fastsat, — samt hvad der er at gjøre for at faa Forholdet forandret.»
(Protokollen understreven af 9 Medlemmer).

2. Aar 1882, Tirsdagen den 31te Januar holdtes efter forudsteet Budfendelse et Formand- og Representantmøde paa Sundre.
Hvor da Følgende Sag behandledes:
I Anledning den under Møde i Herredsstyrelsen afvigte 3die Deember ved Sag No. 5
besluttede Protokoltilførsel har Ordfoøreren tilskrevet Sorenskriveren i Hallingdal, og da der efter denne Svarskrivelse af 10de f. M. synes at fremgaa, at Kommunen ingen legal Grund hartil at fordre de Møder og offentlige Forretninger, for hvilke Betaling for Lokale er bestemt, afholdte i den Kommunen tilhørende Thingbygning, saa have følgende Mend, nemlig Kirkesanger K. H. Bjella, Postaabner A. O. Bjella og Gaardbruger Tollef L. Skattebøl ifølge Paaleg af Kommunebestyrelsen taget denne Sag under Overveielse. Disse Mend fremlagde i Møtet i Dag et Udkast til Lovforslag sigtende til, at de af Kommunerne eiende Thinglokaler skulle benyttes til offentlige Forretninger. Dette Forslag tilligemed dets Premisser blev i Forsamlingen oplest, og fattedes derefter enstemmig følgende Beslutning: har at foranledige Forslaget fremsat for indeverende Aars Odelsthing.»
Da flere Sager ikke forelaa blev Møtet hevet.
H. Sandelien. Erling Bekkestad. K. H. Bjella. T. Skattebøl. A. O. Bjella. Tollef Breen. Lars Gjeldaker. Th.N. Tvete. O. Strand. O. T. Ruud. I. L. Opheim.
Udskrifternes Overensstemmelse med Protokollen bevidnes.
H. Sandelien.
Ordfører,

Til
Aals Herredsstyrelse.
Idet jeg udtaler min Anerkjendelse for, at Herredsstyrelsen ved direkte Henvendelse til mig har søgt Oplysning om Foranledningen til, at Retssessioner af mig dels berammes og dels forestaaes brammede til Afholdelse i Landhandler Urholts Hus og ikke i deu Aals Kommune tilhørende Bygning paa Sundre, skal jeg efter Opfordring bemerke følgende:
„Naar undtages at det paaligger Kommunerne som Pligt at afgive Lokale til de ordinere Sage- og Skattethinge for Distrikterne, indholdes der intetsteds nogen Forudetning om eller Antydning til, at Retsmøder fortrinsvis skulle berammes til Afholdelse i de Kommunerne tilhørende Bygninger, forsåvidt dertil maatte være Adgang. Saavidt jeg har havt Anledning til at erfare —og mit Kjendskab til disse Forhold er temmelig vidtstrakt — forholdes der heller ikke andetsteds paa denne Maade, idet alle de Forretninger, der sortere under Sorenskriveren, altsaa Extraretter, Maaneds- og Formynderthinge, overalt hvor jeg er kjendt, ikke berammes til Afholdelse i Kommunebygningerne, men i den Mands Hus, som har paataget sig at skaffe vedkommende offentlige Funktionærer Underholdning og Herberge. Og Grunden hertil er nærliggende. Maa det nemlig erkjendes, at det medfører en ikke liden Byrde til enhver Tid og under alle Omstarndigheder at holde sit Hus aabent og rede til at modtage disse Funktionærer, og ialfald en Byrde, der ikke staar i noget rimeligt Forhold til den dermed forbundne Indtegt, synes ogsaa Billighed med Bestemthed at tilsige, at den, der overtager samme, har Krav paa den dermed forbundne Fordel, bestaaende i at afgive Lokale til Forretningerne og at oppebære den derfor bestemte Godtgjørelse, og der synes ikke at kunne anfores noget, der skulde kunne tale for en saadan Fordeling, at Byrden ved de omhandlede Forretningers Afholdelse paalægges den ene, medens den dermed forbundne Fordel tilleggs en anden. Den Maade, hvorpaa disfe Forholde ere ordnede i de 2de Aals Thinglag tilhørende Thinglage, viser ogfaa, at Sagen maa opfattes og er bleven opfattet paa denne Maade. Thi ligesom de omhandlede For retninger i Gols Thinglag, uagtet ogsaa der findes en Kommunen tilhørende Bygning, der indeholder hensigtsmessigt og passende Lokale, og hvor Sage- og Skattethingene holdes, ikke afholdes i denne, men paa Skydsstationen Viko, hvor der ydes vedkommende Retspersonale Logi og Underholdning, saaledes har man i Hols Thinglag fundet det nødvendigt at tilstaa Kirkesangeren den bestemte Lokalegoodtgjørelse, uagtet Forrtningerne der afholdes i en Kommunen tilhørende Bygning som Vederlag for det med Retspersonalets Bevertning og Forpleining forbundne Bryderi.

Og, hvad selve Aals Herred angaar, da har For holdet heller ikke der, paa en kortvarig Afbrydelse med Hensyn til Maaneds- og Formynderthingene der, været anderledes end det, der nu finder Sted. Jeg maa nemlig bringe i Erindring, at Kommunebygningen Paa Sundre gjennem et meget langt Tidsrum har vært overladt først afdøde Lensmand Pleym og senere Landhandler Urholt til Afbenyttelse som Lokale til alle offentlige Forretninger og med Ret til derfor at oppebære den bestemte Godtgjørelse som Vederlag for det med Underholdning og Herbergering forbundne Bryderi, hvori synes at ligge en ligefrem Erkjendelse fra Kommunens Side for, at disse to Ting billiges bør være tillagte den samme Person. Ta den Kontrakt, hvorpaa denne Ordning grundede sig, var udløben og ikke igjen blev fornyet, blev det fra Landhandler Urholts Side gjort til Betingelse for, at han til enhver Tid skulde skaffe Logi til mig og min Betjening, at jeg for Fremtiden skulde beramme samtlige Extraretter til Afholdelse i hans Hus, og denne Betingelse maatte jeg selvfølgelig underkaste mig, selv om jeg ikke havde fundet den overensstemmende med Billighed.

At Maaneds- og Formynderthingene, uagtet den omhandlde Kontrakt var ophevet, fremdeles blev afholdt i Aals Kommunebygning, skjedde kun, fordi Landhandler Urholt dengang ikke kunde afgive passende Lokale dertil. Der viste sig imidlertid at være ikke faa Ulemper forbundne med denne Ordning, idet Kommunebygningen, der tidligere havde været benyttet til Logi for flere af Retspersonalet, ikke lengere kunde eller fra Kommunens Side tillades afbenyttet dertil, og i hvilken Henseende det forekommer mig, at Aals Kommune har ladet det mangle paa Imødekommenhed, således at det har været nødvendigt at søge Logi i et Rum, hvori der ikke engaug findes Ildsted. En saadan Ordning burde derfor ikke blive bestaaende lengere end absolut nødvendigt, og da Landhandler Urholt for at raade Bod herpaa havde foretaget en Trebygning, der frembød det fornødne Lokale saavel til Maaneds- og Formynderthingene som til Logi for dem, der havde maattet ty andetsteds hen, fandt jeg at burde foreslaa, at dette blev benyttet ogfaa til disse Forretniuger.

Det staar selvfølgelig Amtmanden frit for at fravige dette Forslag, og til ham vil Kommunebestyrelsen, forsaavidt det maatte ønske nogen Forandring hen, have at henvende sig, men der er den Betenkelighed derved, at man udsetter sig for Muligheden af, at Landhandler Urholt isaafald vil negte Thingpersonalet idethele, udenfor mig og min Betjening, hvem han, som anført, kontraktmessigen er forbnuden til at modtage, Logi og Bevertning, og en saadan Mulighed vil ialfald jeg, uagtet den ikke vilde ramme mig personligen eller min Betjening, ikke vere med at fremkalde.

Hvad derimod Extraretssagernes Berammelse angaar, da vil drei ikke kunne ske nogen Forandring, fordi jeg ligeoverfor Landhandler Urholt, saalenge jeg ønsker at erholde Logi hos ham, er bunden ved den med ham i saa Henseende indgaaede, ovenfor omhandlede Overenskomst. Jeg behøver forhaabentlig ikke at tilføie, at jeg i dette Anliggende ikke har havt nogen Tanke om, enten at forurette eller at begunstige, og at min Handlemaade kun er fremgaaet af Overbevisningen om, hvad jeg fat vere ret og billigt, Jeg maa vistnok beklage, at jeg derved sees at have fremkaldt Misnøie, men ligesom jeg har det Haab, at man ved nærmere at overveie Forholdet vil finde dette mindre velbegrundet, saaleds vil jeg i ethvert Fald af Hensyn dertil ikke kunne fravige, hvad der efter min Mening er det rette.

Hallingdals Sorenskriverembede, 10de December 1881.
F. Meidell”.

Reklamer

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s